Arne Jacobsen stole test → De bedste stole fra Arne Jacobsen

Der er vidst ingen tvivl om, at Arne Jacobsen er én af Danmarks mest kendte og hyldede møbelarkitekter. Han har rigtig mange succesrige designklassikere bag sig, hvorfor du også godt kan forvente, at denne oversigt over stole af Arne Jacobsen er bestående af en lang række spændende og flotte stole til det moderne hjem. Arne Jacobsen (med mellemnavnet Emil) blev født d. 11. februar 1902 i København og gik bort d. 24. marts 1971 i København.

Han var en kendt dansk arkitekt og designer, der var med til at indføre modernismen i Danmark. I dag er han ikke kun kendt i Danmark, men hele verden over, hvor han hovedsageligt er anerkendt for hans fire stole: Syveren, Myren, Svanen og Ægget. Han er fra en jødisk familie, hvorfor han og familien flygtede til Sverige i 1943 og blev der indtil krigen sluttede. Nedenfor finder du en oversigt over nogle af de mest kendte stole, der er designet af Arne Jacobsen.

Stort udvalg af Arne Jacobsen Stole

Arne Jacobsen er én af de største designere Danmark nogensinde har set. Han har designet et væld af fantastiske stole, der har gjort ham kendt hele verden over. Tag et kig på nogle af hans mange stole her.

Ægget fra Arne Jacobsen

Oprindeligt blev Arne Jacobsen hyret til at designe en stol, der kunne bruges i lobby- og receptionsområderne på Royal Hotel i København. Opgaven lød på at designe alle elementer i hotelbygningen foruden møblerne gav Arne Jacobsen en mulighed, som han længe havde drømt om: at omsætte sine teorier om integreret design og arkitektur til praksis. Ud af denne opgave kom Ægget™, som blot er én af triumferne i hans totaldesign – han sagde selv, at stolen blev designet til at være en skulpturel kontrast til bygningens vandrette og lodrette overflader. Ægget™ opstod faktisk som følge af en helt ny teknik, som Arne Jacobsen var den første til at gøre brug af. Der er tale om en stærk indre skal af skum under selve polstringen. Jacobsen lavede faktisk selv en form for prototype til denne skal, da han bestræbte sig på at skabe perfekt for i ler til skallen hjemme i sin egen garage.

Allerede da han fik opgaven med at designe Royal Hotel i København i slutningen af 1950’erne, havde han indgået et stærkt samarbejde mellem ham og Fritz Hansen, der går helt tilbage i 1934. Det var dog først næsten 20 år senere, at det store gennembrud kom, da han designede Myren, som hurtigt blev efterfulgt af Serie 7 i 1955, og det var her, at han og Fritz Hansen for alvor blev en del af den danske møbelhistorie. I forbindelse med opgaven ved Royal Hotel i København designede han ikke kun Ægget™, men det var også i forbindelse med denne opgave, at både Svanen™, Svanen™ sofaen og Serie 3300™ blev til. Han har altid været en beundret og særdeles dygtig designer, men det har dog særligt været for hans møbler og øvrige designværker – og ikke nær så meget for hans huse.

Ægget™ har i øvrigt en bredde på 86 cm, en dybde på 79 (95) cm. og en totalhøjde på 107 cm. Du har mulighed for at få stolen polstret i både tekstil og læder, og kan også fås med returdrej. Selve skallen er fremstillet af polyuretan med en stærk glasfiber-forstrækning, mens skummet, der bruges til skal og sædepude er koldskum og polyuretanskum. Har du behov for at indstille vippemekanisme efter din vægt, så er dette heldigvis også en mulighed.

Selve mekanismen er lavet af en stålplade, stålrør og fjederstål, mens justeringshåndtaget er fremstilelt i blank rustfrit stål. Underdelen er bestående af en satinpoleret drejelig centerpart i svejst stålrør (Ø 38 x 2 mm.), en spinde (Ø 28 mm.), der er blevet bearbejdet i stål og en 4-stjernet underdel i sprøjtestøbt aluminium. De små bendupper er lavet i sort-gråt kunststof. Ydermere, så er der mulighed for at vælge mellem følgende former for tekstiler: Fame, Ducale 08, Magic, Hallingdal, Divina, Divina Melange, Tonus, Topas, Steelcut Trio og Comfort. Læderpolstringen kan også fås i en række forskellige kvaliteter: Basic, Classic, Natur, Hvid, Optisk hvid, og Elegance.

Svanen fra Arne Jacobsen

Ligesom Ægget™, så blev Svanen™ også designet til lobbyen og diverse lounge-områder på Royal Hotel i København tilbage i 1958, der er én af Arne Jacobsens største opgaver nogensinde. Opgaven lød ganske vidst på at designe alle elementer i hotelbygningen, men det var dog hovedsageligt hans smukke møbler som Svanen og Ægget, der endte med at tage meget af æren, selvom Arne Jacobsen dog fik muligheden for at udleve sin store drøm om, at designe et sted, hvor design og arkitektur går op i en højere enhed.

I 1958 var Svanen en stol, der forud for sin tid, da den ingen lige linjer havde – kun kurver. Den blev støbt af et syntetisk materiale på en drejefod i en stjerneform af aluminium med et lag af koldt skum, der skulle dække skallen, og som herefter var betrukket med enten læder eller stof. Både Ægget og Svanen har lige siden deres skabelse i Jacobsens garage i hjemmet i Klampenborg lidt nord for København været produceret hos Fritz Hansen.

Skallen på Svanen består af glasfiberarmeret polyuretan, som bliver båret af en drejbar Ø 28 mm. stålsøjle, der har et Ø 38 x 2 mm. yderrør, som er forkromet med satin, en monteringsplade i 5 mm. matforzinket stålplade med en påsvejset stålkonus, samt slutteligt også et fodkryds i trykstøbt aluminium. Bendupperne er blevet sprøjtestøbt i PA66 (Nylon). Svanen kan fås med både tekstil- og læderpolstring, og kan ligeledes også fås i to forskellige højder; enten standard eller +8 cm. Ligesom Ægget, så har du også mulighed for at vælge to forskellige varianter af Svanen, da den både kan fås som drejelig og med returdrej.

Svane er blevet polstret med koldskum og er betrukket med enten læder eller stof. Foretrækker du tekstiler, så har du mulighed for at vælge mellem følgende: Fame, Ducale 08, Magic, Hallingdal, Divina, Divina Melange, Tonus, Topas, Steelcut Trio og Comfort. Hvis du derimod hellere vil have din Svanen er betrukket med læder, så har du muligheden for at vælge mellem følgende kvaliteter: Basic, Classic, Soft, Natur, Hvid, Optisk Hvid og Elegance. Standardversion måler 74 cm. i bredden, 68 cm. i dybden og 77 cm. i højden (sædehøjde: 40 cm). Den høje version har en sædehøjde, der er lyder på 48 cm., en totalhøjde på 85 cm., en bredde på 84 cm. samt en dybde på 68 cm.

Serie 7 (7’er) fra Arne Jacobsen

Serie 7 er designet af Arne Jacobsen og er uden tvivl den mest solgte stol, som Fritz Hansen nogensinde har produceret. Det siges endda, at Serie 7 (7’er-stolen) er den mest solgte stol i møbelhistorien. Den formpressede finérstol er en videreudvikling af Myren, der var den stol, der gjorde, at Arne Jacobsen og Fritz Hansen kunne skrive sig ind i dansk møbelhistorie. Der er tale om en 4-benet stabelbar stol, der kan ses som kulminationen af lamineringstekikken, der er en teknik, der blev forfinet til den yderste perfektion af Søren Hansen, sønnesøn af grundlæggeren Fritz Hansen, tilbage i 1920’erne og 1930’erne.

Det er dog Arne Jacobsen, der har formået at udnytte de mange muligheder, der ligger inden for laminering, hvilket han har gjort med stor succes, da han har opnået et perfekt resultat, som har givet stolen dens ikoniske form, som uden tvivl er det denne stol er blevet mest kendt for.

Serie 7 – eller 7’er-stolen, som den også bliver kaldt – er fremstillet af damppresset træfinér og stål. Du har mulighed for at vælge mellem to slags finér; enten bøg eller valnød. Fælles for begge alternativer er, at den kommer med klar lak, samt i farvet ask i hele 9 forskellige farver, hvorfor der er noget til enhver smag. Stolen måler 40 cm. i bredden, 42 cm. i dybden og 60 cm. i højden, mens sædehøjden lyder på 32 cm. Arne jacobsen 7 stol er uden tvivl én af de stole fra Arne Jacobsen, der hyppigst ses i danske hjem – og ofte bliver den anvendt som enten spisebordsstol eller foran skrivebordet på hjemmekontoret.

Myren fra Arne Jacobsen

Myren blev designet af Arne Jacobsen tilbage i 1952, hvor den oprindeligt blev designet til at skulle stå i kantinen hos Novo Nordisk, men der er sket meget siden dengang og i dag er Myren faktisk et af kollektionens fornemste ikoner – hvis ikke det fornemste ikon og den største designklassiker. Fritz Hansen og Arne Jacobsen har dog senere afsløret, at det faktisk var meget tæt på, at Myren ikke var blevet til andet end endnu en prototype fra Arne Jacobsen, da Fritz Hansen ikke var synderligt overbevist om, at stolen havde potentiale til at blive til noget stort.

Den eneste grund til, at Myren rent faktisk overlevede den indledende skepsis, var fordi Arne Jacobsen garanterede Fritz Hansen, at han selv ville købe alle de stole, som de producerede, hvis de ikke kunne sælges til andre butikker eller personer. Denne stol blev designet af Arne Jacobsen efter hele 20 års samarbejde med Fritz Hansen, og det var Myren, der skabte det store gennembrud for Fritz Hansen og Arne Jacobsen, og sørgede for, at de kunne skrive deres navne ind som meget markante spillere i den danske møbelhistorie.

Selve skallen på Myren består af lamineret, formpresset finér. Den ydre finér er enten skåret bøg, ahorn eller mørkbejdset eg. Der er også mulighed for at få stolen i enten farvet ask (Lasur), malet bøg (semi-lak) eller fuld lak. Stellet er udformet af 14 mm. forkromet stålrør med enten 3 eller 4 ben (der findes to udgaver af stolen), mens bendupperen er fremstiller af sort kunststof. Stolen er desuden også blevet overfladebehandlet med polyurethanlak, der sørger for at der ikke udledes formaldehyd.

Af miljømæssige årsager, så kan alle dele af Myren demonteres. Myren er testet i henhold til EN 13761, EN 1728 og BS 4875 for styrke og holdbarhed, og EN 1022, ISO 7174-1 og BS 7945 for stabilitet. Bredden på stolen lyder på 51 cm., dybden lyder på 58 cm., mens højden er 78 cm. og sædehøjden er enten 44 cm. eller 46,5 cm.

Oxford fra Arne Jacobsen

Oxford fra Arne Jacobsen

Skal du have en ny kontorstol? Du går med garanti også og drømmer om en Oxford-stol fra Arne Jacobsen og Fritz Hansen. Den originale udgave af Oxford-stolen blev faktisk designet til de mange professorer på St. Catherine’s College i Oxford. Stolen blev designet med en ekstra høj ryg, hvilket fik den til at fremstå som et symbol på prestige og at den skabte sit helt eget rum.

Inden den blev navngivet Oxford blev den kaldt Professorstolen, og til trods for, at rigtig mange protesterede over, at designopgaven blev uddelegeret til en udenlandsk modernist, så modtog Arne Jacobsen en æresdoktorgrad fra Oxford, da han leverede de mange skrivebordsstole og projektet blev afsluttet. I dag anses Oxford-stolen for at være et af Arne Jacobsens mest fremragende værker, og der er heller ingen tvivl om, at der er tale om et banebrydende eksempel på totaldesign.

Oxford kan desuden findes i mange forskellige versioner, da den både kan fås med lav, mellemhøj eller høj ryg, og med dobbelthjul med aluminiumskapper eller sortgrå syntetiske tæer, med enten fast sædehøjde enner højdeindstilling såvel som inklusiv vippemekanisme eller ej. Der kan også købes en masse tilbehør til stolen, der blandt andet omfatter højglansforkromet stel og arme (dog ikke Loungeversion), læderpolstrede armlæn, automatisk returdrej, glidere, hårde eller bløde hjul med eller uden brems. Med andre ord, så er der altså rigtig mange forskellige valgmuligheder i forbindelse med denne stol.

Skallen er fremstillet af formpresset træ, som er blevet beklædt med polyuretanskum og polstret med enten stof eller læder efterfølgende. Armlæn og stel (4 eller 5-stjernede) er naturligvis støbt i satinpoleret aluminium.

Liljen fra Arne Jacobsen

Denne stol kendes faktisk under to navne. Den bliver både omtalt som Serie 8-stolen og som Liljen, hvor det dog hovedsageligt er det sidstnævnte, der bliver brugt blandt danskerne. Stolen blev oprindeligt designet til Danmarks Nationalbank og blev introduceret tilbage i 1968, mens udgaven med armlæn dog først blev introduceret for det danske marked på den danske møbelmesse to år senere. Stolen er fremstillet af laminerede finérlameller og fremstilles ved en meget kompliceret formstøbeproces, der er med til at sikre, at stolen opnår de perfekte kurver og enestående komfort, som den er kendt for.

Da Liljen med armlæn, model 3208, blev genintroduceret tilbage i 2007, så valgte Fritz Hansen at gøre den en anelse større ende originalen. Et år senere blev der desuden også introduceret i en udgave med drejestel, som også hurtigt blev enormt populær blandt danskerne.

Den ydre finér på stolen er skåret af enten bøg, ahorn eller mørkbejdset eg. Derudover kan den også fås i farvet ask (Lasur), malet bøg (semi-lak) eller fuld lak. Stellet består af 14 mm. forkromet stålrør med enten 3 eller 4 ben, mens bendupperne på stolen er fremstillet af sort kunststof. Skallen består af lamineret, formpresset finér.Model 3108 kan fås i flere forskellige farver: sort, hvid og rød i farvet ask (Lasur), malet bøg (semilak) eller lak.

Den kan desuden også fås med både front eller fuldpolstring i enten tekstil eller læder. Hvis du derimod er mere interesseret i model 3208/3218, så kan du vælge mellem enten sort, hvid eller rød lak og i en fuldpolstret udgave i enten tekstil eller læder. Stellet til 3208 er ligeledes også fremstillet af 14 mm. forkromet stålrør med enten 3 eller 4 ben såvel som bendupper af sort kunststof. Drejestellet til 3218 er også fremstillet af 14 mm. forkromet stålrør, men dog med 5 hjul med aluminiumskapper og hjul med hårde baner som standard, men det er dog også muligt at få hjul med bløde baner, hvis dette ønskes. Bredden på stolen lyder på 64 cm., mens dybden er 52 cm. og højden er 81 cm. Selve sædehøjden lyder på 44 cm. og armlænshøjden er 69 cm.

Serie 3300 fra Arne Jacobsen

Serie 3300 blev oprindeligt skabt til SAS Terminalen på Royal Hotel i København, der er ét af Arne Jacobsens arkitektoniske mesterværker. Denne stol harmonerer rigtig godt med de øvrige værker, som Arne Jacobsen også skabte i denne periode – de har nemlig alle sammen det tilfælles, at de er kølige og formelle. Ydermere, så udstråler Serie 3300 også at Arne Jacobsens sans for linjer og proportioner aldrig nogensinde svigtede, og at hans evne til at design eviggyldige klassikere allerede eksisterede, da han designede denne fornemme stol til SAS Terminalen på Royal Hotel i København.

Arne Jacobsen har selv fortalt, at han fandt inspiration til Serie 3300 til en sofa, som han havde designet specifikt til sit eget hjem tilbage i 1940’erne. Serie 330 har en bredde på 73 cm., en dybde på 79 cm., en højde på 72 cm. såvel som en sædehøjde på 36 cm. Armhøjden lyder på 49 cm. i front og 54 cm. ved ryggen. Der kan vælges mellem følgende stoftyper, når du bestiller en Serie 3300: Fame, Diablo, Remix, Tonus, Hallingdal, Divina, Divina Melange, Steelcut, Steelcut Trio, Comfort. Der er mulighed for at vælge mellem tre forskellige lædertyper: Basic, Classic og Elegance.

Tungen fra Arne Jacobsen

Tungen er uden tvivl én af de smukkeste skalstole, der nogensinde er blevet designet og produceret. Den blev oprindeligt designet af Arne Jacobsen tilbage i 1955, men nu har HOWE valgt at relancere den og sende den ud på det danske marked igen. Der er her tale om en vaskeægte, dansk designklassiker, der har et både klassisk og særdeles karakteristisk design, som man tydeligt kan se at Arne Jacobsen står bag. Dertil har Tungen også et meget minimalistisk og skulpturelt udtryk, der kommer til udtryk i den meget smukke og organiske form, der er med til at gøre denne stol helt unik.

Hvis du har forelsket dig i Tungen, så er der heldigvis gode muligheder for at vælge mellem et bredt spektrum af forskellige varianter, så du kan få lige den variant, som du selv mener passer perfekt ind i dit hjem. Stolen kan desuden også fås i en fuldpolstret udgave, hvis du foretrækker dette. Men derudover, så er der mulighed for at vælge mellem stel i krom, sort eller hvid og skal i flere forskellige træsort. Højden på denne minimalistiske og særdeles lækre stol fra Arne Jacobsen lyder på 79 cm, mens dybden og bredden lyder på henholdsvis 45 cm. og 45,3 cm. Sædehøjden er desuden også 43,5 cm.

Grand Prix fra Arne Jacobsen

På trods af stolens smukke design og minimalistiske og skulpturelle udseende, så er dette nok én af de stole fra Arne Jacobsen, som er blevet mindst populære og har opnået mindst anerkendelse og succes blandt danskerne. Den blev designet af Arne Jacobsen tilbage i 1950’erne, og den blev efterfølgende fremstillet i samarbejde med Fritz Hansen, som Arne Jacobsen på daværende tidspunkt havde samarbejdet med i mere end 20 år. Den blev introduceret af Fritz Hansen på designerens forårsudstilling på det Danske Kunstindustrimuseum i København i 1957, hvorfor der – ligesom alle andre af hans stole – er tale om en stol, der har rigtig mange år på bagen, men alligevel bliver de ved med at være populære blandt danskerne.

Stolen kan fås i flere forskellige farver, hvorfor der er gode muligheder for at finde frem til lige præcis dén farve, som ville passe bedst ind i din bolig. Grand Prix fra Arne Jacobsen måler desuden 50 cm. i bredden, 50 cm. i dybden og 80,5 cm. i højden. Sædehøjden lyder dog på 46,5 cm. Den er fremstillet i damppresset krydsfinér og stål, hvilket der er rigtig mange af Arne Jacobsen og Fritz Hansens stole, der er af, og det har bestemt også vist sig at være en stor succes.

ANDRE POPULÆRE GUIDES