Boremaskine test
Nogen siger, at enhver mand med respekt for sig selv har værktøjet i orden – og en boremaskine er et absolut must i ethvert værksted eller garage. Der findes rigtig mange forskellige boremaskiner på markedet, og hvis ikke man før har haft en boremaskine i hænderne, kan det være svært at vurdere, hvilken man skal vælge. Vi har i denne test gjort det en smule nemmere for dig at vælge den rette model, og vi fortæller, hvornår du får mest boremaskine for pengene! For de skulle jo nødig gå til spilde på en dårlig og ikke særlig holdbar variant, som ikke lever op til dine forventninger.
Vi præsenterer dig ikke blot for seks forskellige modeller, men vi fortæller dig også, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger din nye boremaskine. En boremaskine kan på mange måder gøre arbejdsgangen i hjemmet lettere, når der skal hænges hylder op, samles møbler, eller du vil begive dig i kast med forskellige DIY-projekter. Og hvem siger overhovedet, at en god boremaskine kun er til manden i husstanden? Der findes efterhånden mange boremaskiner, der er så nemme og brugervenlige at betjene, at selv den værste handyman eller handywoman kan lære at anvende dem på blot få minutter.
Testvinder: Boremaskine med batteri fra PWR Work
Denne boremaskine fra PWR Work er en rigtig god model, som kan klare de gængse opgaver inden og uden for hjemmets 4 vægge. Boremaskinen har et genopladeligt batteri, så du kan bruge boremaskinen igen og igen, samtidig med at den er utrolig nem at anvende. Batteriet skal blot placeres i den medfølgende opladningsdok.
Boremaskinen er ideel at anvende til metal, plastik eller træ og har to aftagelige bor, så du kan vælge det, som passer til din arbejdsopgave. Du kan selv justere hastigheden, så du har fuld kontrol over boremaskinen, når du anvender den. Den er ydermere sikker at anvende med sit skridsikre greb.
Med en pris på 961 kroner er denne boremaskine et meget fordelagtigt køb, da den både imødekommer pengepungen og de mest gængse opgaver i hjemmet.
Fakta om boremaskinen:
- Spænding: 230 V
- Frekvens: 50 Hz
- Borepatrons kapacitet: 0,8 – 10 mm
- Borekapacitet i træ: 100 mm
- Lydtryksniveau: 89 dB
BLACK+DECKER-boremaskine BDCDC18KB
Black & Decker er kendte for sin gode kvalitet og sublime anvendelighed – og det gælder naturligvis også denne boremaskine. Hvis du køber denne boremaskine, får du hele to batterier med i købet, så du slipper på at skulle vente på, at batteriet er færdig i opladeren, du har nemlig altid et backup-batteri.
Boremaskinen er meget kraftfuld og har en hastighed, der gør det muligt at bore i træ og metal til alle slags skrueopgaver. Den har ti forskellige momentindstillinger, der giver præcis kontrol ved boring i både metal, plastik og træ. Batteriet er et litium-ion-batteri, som holder op til 80 % af strømmen i over 90 dage, når den ikke er i brug. Boremaskinen har også et anti-slip-greb, som sørger for, at du kan holde godt og sikkert fast på boremaskinen, når du anvender den.
Prisen på denne boremaskine ligger på 1059 kroner – vi kan klart anbefale denne model fra det velkendte mærke, Black & Decker. Du er nemlig garanteret en boremaskine i god kvalitet, som du kan bruge mange år fremover.
Fakta om boremaskinen:
- Spænding: 18 V
- Har ikke slagfunktion
- Maksimum kapacitet i træ: 25 mm
- Maksimum kapacitet i metal: 10 mm
BLACK+DECKER 18V 2 gear-boremaskine BDCDD186BAC
Her ser du endnu en boremaskine fra Black & Decker – dette er dog en anden model, og vi må indrømme, at du får en del mere boremaskine for pengene ved denne model!
Dette er en 2 gear-boremaskine, indeholdende to batterier og 80 forskellige stykker tilbehør. Hvis du vælger at købe denne model, får du altså en hel del tilbehør, som er komplet uundværligt, når du skal bruge boremaskinen i praksis. Ved enhver anden boremaskine, hvor der ikke medfølger tilbehør, skal du være forberedt på at skulle bruge minimum 300 kroner på dette. Igen, du får altså rigtig meget boremaskine for pengene ved denne model!
Ligesom den foregående model har denne to batterier, så du ikke behøver at vente utålmodigt på, at batteriet bliver opladet – du vil nemlig altid have et fuldt opladet batteri klar. Prisen er en smule højere end den tidligere viste boremaskine fra samme mærke, men du får til gengæld 80 forskellige slags tilbehør med i prisen.
Fakta om boremaskinen:
- 18 V 2 gear-boremaskine
- 1 magnetisk bitholder
- 2 1.5 Ah-batterier
- 80 stk. tilbehør
Bosch akku bore-/skruemaskine
Denne boremaskine fra Bosch er en handy en af slagsen da den er lille og kompakt i størrelsen. Den lille størrelse betyder dog ikke, at den ikke er kraftig og kan tage fat!
Hvis du skal fikse mindre opgaver, hvor pladsen er trang, er denne boremaskine ideel, da den kommer ind de steder, hvor en traditionel boremaskine ikke kan. Den er også perfekt til opgaver over hovedhøjde, da den er lille og ikke vejer lige så meget som en traditionel model. Den har 2 trins-gear og 10 mm selvspændende borepatron, og den er beskyttet mod overophedning og overbelastning.
For at sikre dig maksimal arbejdsglæde er den udstyret med en LED-lampe, der lyser arbejdsområdet op for dig – så kan du også arbejde til sent ud på natten uden problemer. Med en pris på 1795 er dette den dyreste model hidtil, men du får til gengæld tysk kvalitet og en batteridrevet boremaskine, der er langt mere anvendelig end de store og klodsede modeller. Den kan med garanti komme ind selv de mest besværlige steder.
Fakta om boremaskinen:
- Batterispænding: 12 V
- Kapacitet i træ: 19 mm
- Kapacitet i stål: 10 mm
- Leveres i kraftig nylontaske med to batterier, oplader, 25 forskellige bits og metalbor og træbor
Bosch akku-boremaskine, 18V
Her ses endnu en model fra tyske Bosch – en meget anvendelig og lækker boremaskine, der leveres i en kuffert med to batterier, oplader samt en æske med hele 24 bits, så du kan klare enhver boreopgave, du måtte stå overfor.
Maskinen er meget let og handy, hvilket gør den ideel til arbejdsopgaver over hovedhøjde. Bosch beskriver selv maskinen som professionel, hovedsageligt grundet dens gode anvendelighed og holdbarhed. Det må også siges, at med en pris på kun 1000 kroner, får du meget boremaskine for pengene. Vi kan klart anbefale at købe denne model, hvis du mangler en boremaskine til at få klaret diverse opgaver i hjemmet.
Fakta om boremaskinen:
- Spænding: 18 V
- Batteritype: Li-ion, 1,5 Ah
- Vægt: 1,4 kilo
- Borepatronens spændeområde: 0,8 – 10 mm.
Bosch akku-slagboremaskine
Her ses denne tests absolut dyreste boremaskine – men med god grund! Du får nemlig en utrolig god, flot og gennemarbejdet boremaskine, som langt de fleste ’handymænd’ i hjemmene går og drømmer om.
Det er en rigtig god, allround maskine fra tyske Bosch, der kan bruges til både i- og udskruning af skruer, og den er ideel til at bore i træ, metal og murværk. Den leveres med bælteclips, bitholder og integreret LED-lampe, som kan oplyse dit arbejdsområde – du kan altså klare de håndværksmæssige opgaver, selvom solen er gået ned. Den er meget kraftfuld, da den kan bore i murværk uden problemer!
Boremaskinen har en massiv metalborepatron på 13 mm, som naturligvis er selvspændende. Den har ydermere børsteløs EC-motor, som sikrer maskinen en meget lang levetid. Du får også præcisionskobling, ’kick-back’-kontrol, motorbremse til præcist arbejde og en kort hovedlængde på kun 184 mm, hvilket gør maskinen kompakt og nem at fragte fra A til B samt opbevare.
Prisen lyder på 3245 kroner og er den dyreste model i denne test – vi kan dog stadig anbefale denne model, hvis man ønsker en af de bedste maskiner på markedet til prisen. Du får et unikt design, der gør arbejdsprocessen lettere og sjovere, samtidig med at den kan klare flere boreopgaver end de gængse maskiner.
Fakta om boremaskinen:
- Batteri: 18 V
- Vægt: 2 kilo inklusiv batteri
- Akku kapacitet: 5,0 Ah
- Bordiamter i træ: 38 mm
- Bordiameter i stål: 13 mm
- Bordiemeter i murværk: 13 mm
- Skruediameter maksimum diameter på 10 mm
Det skal du være på udkig efter
Hvis du skal ud og investere i din første boremaskine, skal du kende til en lang række faktorer, som har betydning for dit køb. Hvad end du er inkarneret handyman, grøn studerende eller DIY-elsker, vil den rette boremaskine gøre gør-det-selv-projekterne i hjemmet sjovere, nemmere og give pænere resultater. Læs videre og bliv klogere på, hvad du skal kigge efter, når du skal købe en boremaskine.
Anvendelighed: Hvis du ikke er vant til at bruge en boremaskine særlig ofte, skal du være på udkig efter en maskine, der har høj brugervenlighed. Alle behov er naturligvis individuelle, men der er nogle helt generelle ting, du skal være på udkig efter. Det er nemlig meget forskelligt, hvor anvendelige boremaskinerne på markedet er, og du skal ikke vælge en maskine med for mange knapper, indstillinger og andre dikkedarer, hvis du blot skal bruge den til let håndværkerarbejde i hjemmet.
Pris: Pris og kvalitet hænger ofte sammen, når det kommer til boremaskiner. Du kan gøre klogt i at gøre op med dig selv på forhånd, hvor mange penge du er villig til at kaste efter en ny boremaskine. Så bliver din søgning efter dette værktøj nemlig meget nemmere, og du kan spare meget tid på at finde den rette maskine. Vi anbefaler dog, at du som minimum bruger omkring 1000 kroner, da du så vil være sikker på at købe en god boremaskine, der kan imødekomme dine behov og forventninger.
Batterilevetid: Hvis du ikke allerede har bemærket det, er alle boremaskiner udstyret med et batteri, som holder maskinen kørende. Der er dog forskel på batterierne og deres levetid – og du vil naturligvis gerne finde en boremaskine, som har et batteri med en lang levetid. Du vil med garanti blive skuffet og irriteret, hvis batteriet er dårligt, og du konstant er nødt til at oplade det. Konklusionen er altså, at du skal købe en boremaskine med et godt batteri, så du ikke bliver forstyrret midt i dine arbejdsopgaver for ofte. Du skal vælge en akku-boremaskine, da denne type boremaskine har et meget stærkere batteri end andre modeller på markedet.
Sikkerhed er vigtigt: Det er vigtigt at huske på, at en boremaskine er et stykke værktøj, og denne kan gøre skade, hvis ikke du håndterer den rigtigt. En boremaskine kan virke uskyldig, men det er vigtigt, at du anvender den med respekt for de kræfter, den har. Køb derfor altid en boremaskine med sikring, hvilket betyder, at det kræver, du har fingeren på skaftet for, at den fungerer – så vil boremaskinen ikke kunne løbe løbsk for dig. Køb derudover altid en boremaskine med skridsikkert greb, så du kan holde godt fast på maskinen, når du bruger den.
Konklusion
Hvad end du i flere år har været vant til at håndtere en boremaskine eller er fuldstændig grøn, er det vigtigt, at du køber en boremaskine til minimum 1000 kroner, da du så er sikret en god kvalitetsboremaskine, der giver dig maksimal sikkerhed og brugervenlighed.
Hvis du vil have det maksimale ud af dine penge, kan du også gøre klogt i at vælge en model, hvor du får forskelligt tilbehør med i prisen. Det kan være forskellige bits eller et ekstra batteri, som letter arbejdsgangen for dig. Hvis ikke der medfølger forskellige bor til maskinen, skal du være forberedt på at skulle spendere yderligere 300 koner som minimum på dette.
Du kan med fordel holde godt øje med batteriet og kvaliteten på denne, da du naturligvis vil have et batteri med så lang levetid som muligt. Gå på jagt efter en akku-boremaskine, som altid indeholder kraftigere batterier. Så er du sikret den højeste levetid på din boremaskine!