Campingbord Test – Se Top 7 Bedste Campingborde (2024)

Er du til friluftsliv og vind i håret, så er du garanteret også en, der elsker campingferie i naturens rolige omgivelser. Der er mange måder at holde campingferie på, og det at sove i telt eller campingvogn er en nem og billig måde at holde ferie på. Uanset om campingturen skal gå til en storby i Sydeuropa eller et naturområde i Norden, vil det som regel altid være billigere at overnatte på en campingplads frem for et hotel. Derudover kan en campingferie være en hyggelig måde at tilbringe tid sammen med venner og familie, og der er noget ekstra charmerende ved at sidde i naturen med en kop kaffe og et brætspil i de sene aftentimer.

Teltet er ikke det eneste vigtige at få med på en campingtur. Det er nemlig også vigtigt at få det helt rette campingbord med til turen. Et godt og stabilt bord er vigtigt for hele familiens komfort, da det kan være hårdt for kroppen at sidde udendørs ved et lavere bord end normalt, hvilket et campingbord ofte vil være. Desuden vil risikoen ved et ustabilt og dårligt bord være, at det ikke kan holde til de ting, der bliver stillet på det. Dette kan gå ud over aftensmaden, eller andre ting man ikke ønsker skal falde på jorden. For komforten og sikkerhedens skyld er det derfor godt at investere i det rette bord, når du skal på camping. Nedenfor har vi udvalgt seks forskellige campingborde, der alle vil være et godt valg for dig, der skal på campingferie. I nedenstående kan du eksempelvis vælge picnicbordet, der inkluderer bænke, som er perfekte til campingturen, eller det lille kompakte bord der er nemt at tage med på sommerens festivaler. Læs med, og find det rette campingbord til din ferie med det samme.

Testvinder: Foldable Camping Table set

Dette foldbare campingsæt er ideelt for dig, der tager familien med på camping. Sættet indeholder et foldbart campingbord samt fire medfølgende foldbare klapstole. Et praktisk håndtag gør det nemt for dig at transportere bordet, og den sammenklappelige funktion gør også, at det er superpraktisk at pakke sammen, samtidig med at det ikke fylder for meget i din bil. Dette sæt er nemt for dig at opbevare og transportere og er derfor perfekt, når du skal på camping, festival eller blot på picnic i parken. En smart ting ved denne model er, at højden på bordet kan justeres til 55 cm, 62 cm og 70 cm. Derfor passer bordet til mange forskellige højder, og bordet kan både bruges til voksne og børn.

Et bord der kan holde til lidt af hvert

Campingbordet har en lasteevne på 30-50 kg og er derfor robust og kan holde til lidt af hvert. Du behøver ikke være nervøs, når du stiller tungere ting fra dig på bordet, eller hvis dit barn sidder på det. Rammen er lavet af metal, mens bordpladen er MDF, og det er derfor meget holdbart. En lille lås sørger for, at bordet ikke kan klappe sig sammen, når du har foldet det ud. De tilhørende stole er lavet af metalrør og PVC-belagt stof, hvilket gør, at stolene er vandafvisende og mindre modtagelige over for snavs og skidt. En ting, du skal være opmærksom på, hvis du har problemer med ryggen eller har brug for rygstøtte, er, at stolene ikke har et ryglæn. Stolene er derfor mest optimale, hvis du ikke skal sidde ved bordet i længere tid. Bordet fås også større med plads til seks eller otte personer. 

Foldable Camping Table Grey

Dette campingbord er et billigt et af slagsen og er især optimalt til dig, der søger et campingbord til sommerens festival eller picnic. Bordet er sammenklappeligt og meget nemt at transportere, fordi der medfølger en praktisk bærepose, der både gør bordet kompakt og nemt at håndtere.

Festivalbordet

Campingbordet er lavet i vandresistent polyester, og selvom bordet er robust og stabilt grundet dens smarte ben, er den dog ikke ideel til den helt store festmiddag. Dette er formentlig ikke et problem, hvis du er på festival og spiser det meste af maden to-go. Som en ekstra bonus til festivalgæsten er der i bordet indbygget to kopholdere. Ideelt til at holde øllen under ølbowling eller til at holde kaffen, når trætheden melder sig. Dette bord er det perfekte til dig, der ikke vil bruge mange penge på et campingbord men stadig sætter pris på at have noget, der fungerer.

Rundt bord ø80cm

Campingborde findes i mange forskellige former og farver, og dette produkt fra Moreland.dk er den runde af slagsen. Et rundt bord er praktisk, da der er meget plads rundt om det, og man er ikke begrænset af kanter og bordben på samme måde som ved et firkantet bord. Runde spiseborde er blevet meget populære, så hvorfor ikke også vælge et rundt campingbord til campingturen, festivalen eller sommerfesten? Et rundt campingbord vil være ideelt til dig, der gerne vil samle familien eller vennerne. Det kan nemlig være nemmere at kommunikere sammen om et rundt bord frem for et firkantet, da man sidder tættere sammen. Derfor er det også et oplagt valg, hvis du og din familie spiller kort, da alle her har lige nemt ved at nå ting på bordet.

Bordets design

Campingbordet er et funktionelt foldebord, der nemt kan klappes sammen, så det fylder mindre, når det skal transporteres eller opbevares. Dette fungerer således, at bordpladen foldes ned og benene klappes sammen. Bordet er lavet i hvid HPDE-plast, som er et stærkt materiale, der sikrer, at bordpladen er fast og nem at rengøre. Derudover er benene lavet i pulverlakeret stål, som giver et stabilt og stærkt bord. Bordpladen har en tykkelse på fire cm, mens højden på bordet er 74 cm, og diameteren er på 80 cm. Bordet har derfor en praktisk størrelse, men det vil dog ikke være det perfekte valg for dig, der har en stor familie. Foldebordet kan grundet gummibuffer under benene sagtens bruges indendørs, uden at det skader gulvet. Brug derfor bordet som ekstra bord, hvis du holder en stor fest med mange gæster.

Bordet er grundet dets stabilitet og plastikoverflade også ideelt til sommerens festivaler. Dog fylder det en del, selvom det er klappet sammen, og det er derfor ikke så praktisk at transportere, hvis du har begrænset med plads, når du skal ind på festivalen. Stole medfølger ikke.

Picnicbord inkl. bænke grå

Dette picnicbord fra Moreland.dk er et godt og praktisk valg til dig, der vil have et funktionsdygtigt og smart bord inklusive bænke til en meget fordelagtig pris. I prisen er begge ting nemlig inkluderet, og du får et campingsæt i god kvalitet og i et flot og enkelt design. Picnicbordet er fremstillet i aluminiumsstel samt en MDF-top, ligesom bænkene også er. Det smarte ved at vælge et bord med inkluderede bænke frem for almindelige campingstole er for det første, at der er plads til at sidde flere på én bænk. For det andet er det nemmere at transportere disse bænke frem for fire almindelige campingstole.

Picnicbordet er sammenklappeligt og nemt at pakke væk. Det fungerer således, at bænkene klappes sammen og lægges ind i bordet, som herefter klappes sammen og kan transporteres, som var det en kuffert. Det er nemt og kompakt og fylder meget lidt i en bil eller i en campingvogn. En ekstra bonus for dig, hvis du vælger dette picnicbord, er, at der i midten af bordet er plads til at sætte en parasol i. Både dig og din mad kan derfor være beskyttet mod solen hele dagen, og du skal ikke være nervøs for, at parasollen vælter, idet den sidder stabilt fast i bordet. Parasol medfølger ikke og skal købes separat.

Sammenklappeligt campingbord

For at sidde behageligt ved et sammenklappeligt campingbord, skal bordet helst være lige så stabilt og komfortabelt som et almindeligt havesæt. Det er svært at finde et campingbord i den liga, men med dette sammenklappelige campingbord fra Manillo.dk kommer du meget tæt på. Bordet har nemlig indbyggede stole, og fæstningen mellem bord og stole gør, at du får et meget stabilt campingsæt. Sættet er nemt og enkelt at slå ud og giver dig derfor en meget brugervenlig oplevelse. Tag derfor denne med, uanset om du skal på campingferie, en tur i skoven eller på stranden en dejlig sommerdag. I midten af bordet er der hul til, at du kan sætte en parasol i for at skygge. Dette er perfekt for dig, der skal på picnic og ikke ønsker, at maden skal stå direkte i solen, eller for dig der har børn med, som skal beskyttes mod solen.

Nemt at transportere

Sættet er meget nemt for dig at transportere, når du skal på tur. Rent praktisk bliver stolene klappet sammen under bordet og fylder ikke mere, end en stor kuffert ville gøre. Du er samtidig fri for masser af emballage eller ekstra transportkasser. Bordpladen er lavet af PVC og aluminium og tåler vand, og det er derfor nemt at rengøre bordet med en våd klud. Udfoldet måler bordet 84 x 66 x 134.

Altanbord

Det sidste bud på et campingbord til dig differentierer sig en smule fra de andre, du indtil nu har set. Bordet er nemlig et altanbord, der er beregnet til at sidde på kanten af en altan. Bordet er meget lille og kompakt og fylder derfor ikke meget. Denne model er især ideel for dig, der er alene eller et par og ikke har meget plads til opbevaring. Størrelsen gør nemlig også, at der ikke er plads til at sidde flere end to ved bordet. Bordet måler 52 x 39 cm og kan holde op til 10 kg vægt.

Ikke kun til altaner

Selvom denne model hedder et altanbord, kan den sagtens bruges andre steder. Eksempelvis kan den være god at have med i en campingvogn, så længe campingvognen har en kant, bordet kan hænge på. Bordet kan også tages med i parken og sættes på en bænk, så du kan sidde der og nyde morgenkaffen i solen. Bordet kan sættes op de fleste steder og er nemt at klappe sammen og tage med på farten. Bordet har en smart lille skuffe og en kopholder, der kan afmonteres, hvis det ønskes. Ydermere kan bordet justeres i højde og vinkel, alt efter hvad der passer dig bedst.

Fordele ved campingferie

Når du nu har læst ovenstående seks bud på dit nye campingbord til sommerens ferier eller festivaler, er du forhåbentlig blevet inspireret til, hvilket der opfylder dine behov. Er du stadig ikke helt overbevist om, at campingferie er noget for dig og din familie, er her en række fordele ved at vælge denne slags ferie.

Billigt

Campingferie er en forholdsvis billig måde at holde ferie på. Selvfølgelig vil der være udgifter til campingpladsen, benzin og fornøjelse, men sammenlignet med dyre feriehoteller kan prisen på en campingferie holdes relativt lavt. Som regel tilbyder mange campingpladser priser under 1000 kr. for en hel familie i en uge. Dette er selvfølgelig afhængigt af, hvor i verden du ønsker at campere.

Hyggeligt

Der er noget meget charmerende over en ferie, hvor du og din familie kan komme hinanden rigtigt ved og bruge masser af kvalitetstid sammen. Brug eksempelvis dagen på at udforske den by, I bor i, stranden eller noget helt tredje, og brug aftenen hjemme på campingpladsen med hjemmelavet mad, brætspil og stearinlys.

Natur og gode udendørsfaciliteter

Der findes mange campingpladser, som er placeret i et meget smukt og interessant naturområde med rig mulighed for at udforske moderne natur. Derudover tilbyder mange campingpladser gode udendørsaktiviteter såsom tennis, legepladser, udendørs og indendørs pool, bålpladser og meget mere. Der er derfor masser af ting at give sig til på campingpladsen.

Der findes mange forskellige ferieformer, og måske du har været på mange charterrejser, skiferier eller kør-selv-ferier. Uanset hvad du foretrækker, er der noget specielt hyggeligt ved en campingferie, og hvis du endnu ikke har prøvet denne ferieform, er det måske det næste, der skal krydses af på listen.

ANDRE POPULÆRE GUIDES