Induktionskomfur Test – Top 7 bedste induktionskomfur (2024)

Er du træt af at vente for længe på, at dit komfur bliver ordenligt varmt, og er du på jagt efter et effektivt komfur, der både er energibesparende og elegant? Så er det muligvis et induktionskomfur, du skal gå efter. Den er nemlig ikke kun hurtig til at opvarme kogepladerne – den hurtige opvarmningstid gør nemlig ligeledes induktionskomfuret energi- og strømbesparende.

Prisen på et induktionskomfur har tidligere være relativ høj, men den øgede popularitet har medført et større udbud og derfor en reduktion i priserne, så de fleste kan være med. Dog skal du lige være opmærksom på, at hvis du investerer i et induktionskomfur, skal du formentligt også ud at købe nye gryder og pander. Det er nemlig ikke alt køkkengrej, der kan bruges på et induktionskomfur. Modsat et almindeligt komfur, har kogepladen elektromagnetiske felter, som varmer op, når du stiller gryder og pander med en magnetisk bund på kogepladen.

I takt med den øgede efterspørgsel på induktionskomfurer kommer der hele tiden nye modeller på markedet. Og derfor kan det virke uoverskueligt at finde frem til det komfur, der skal med hjem i dit køkken. På den anden side er det en fordel med den store valgfrihed, da de mange varianter gør, at du kan matche og sammensætte præcist det komfur, der passer i dit køkken og til dine behov. I denne test præsenteres du for seks forskellige induktionskomfurer – herunder SMEG komfuret i italiensk design og dobbeltovnskomfuret fra Electrolux.

Testvinder: Siemens HL9R4T050U

Det første induktionskomfur i testen er fra Siemens og har energiklasse A. Komfuret er designet i rustfrit stål og er udstyret et digitalt funktionsdisplay, hvor du blandt andet kan se klokken og et minutur. Komfuret har push-knapper, som du kan trykke ind, når ovnen ikke er i brug, når du skal tørre overfladen af, eller når du vil sikre, at der ikke bliver drejet på knapperne under tilberedning.

Den moderne induktionsteknologi i induktion gør, at madlavningen over komfuret bliver hurtigere grundet den korte opvarmningstid, og med denne model fra Siemens er det ingen undtagelse. Kogepladen har fire zoner, hvor alle induktionszoner har en booster-funktion, QuickStart-funktion og ReStart-funktion. Kogezonerne har derudover hele 17 forskellige effektniveauer, så der er god mulighed for at finde den rette tilberedningstemperatur. Du betjener kogepladerne med TouchControl-betjeningen, og du kan med timer-funktionen indstille og afbryde tilberedningen på kogezonerne.

Komfurets ovnrum er 66 liter, har indvendig belysning, og ovnlågen er i fuldt glas, så du nemt kan følge med i madlavningen. Da ovnen er multifunktionel, kan du tilberede alt fra steg til en sprød pizza ved at vælge én af de otte funktioner – blandt andet 3D varmluft Plus, øko-varmluft, pizzafunktion eller grill-funktion. Skal ovnen være varm ekstrahurtigt, kan du bruge lynopvarmning-funktionen. Fleksibilitet er der taget højde for, da ovnen har udtageligt gitter og dobbelte teleskopudtræk.

Rengøringen af ovnen bliver ikke en sur pligt grundet den automatiske selvrens med ActiveClean-funktionen, der for mange husholdninger betyder, at man ikke er helt så tilbageholdende med bare at smide alverdens kolonariske eksperimenter i ovnen. Sikkerheden skal du heller ikke bekymre dig om, da hver kogezone har to-trins restvarmeindikator, så du hele tiden kan holde øje med, om en zone er varm. Det giver også mulighed for at udnytte eftervarme, da det er nemt at overskue, hvorvidt en kogeplade er varm eller ej. Kogepladerne har desuden børnesikring, sikkerhedsafbryder, gryderegistrering og PowerManagement som en del af sit styresystem. Slutteligt har ovnen både en mekanisk og elektronisk dørlås og SoftClose, så lågen ikke smækker. Og det indbyggede kølesystem sikrer blandt andet, at fronttemperaturen maksimum bliver 30 grader.

I bunden har komfuret en magasinskuffe, hvori du kan opbevare tilbehøret til komfuret som fx bradepander etc.

Electrolux LKI6485NOW

Dette energiklasse A-induktionskomfur fra Electrolux er designet i rustfrit stål. Ovnrummet er på 72 liter, og du har derfor plads til det meste i denne ovn – og der er god mulighed for at tilberede flere ting ad gangen. Ovnrummet er fleksibelt og har teleskopudtræk, hvilket gør madlavningsprocessen nemmere, da du ikke skal have hænder og arme helt ind i ovnrummet, når du bruger ovnen. Du er garanteret en ensartet tilberedning, uanset hvor i ovnen du placerer maden, da ovnens store blæser søger for, at luften cirkulerer jævnt. Vil du tilberede en steg, kan du også nemt med det medfølgende madlavningstermometer opnå et perfekt resultat og undgå over- og undertilberedning. Når du har angivet den ønskede kernetemperatur, slukker ovnen automatisk, når denne er opnået, hvorefter den giver dig besked vha. sit display. Samtidig kan du med det digitale display indstille ur, minutur og start-stop, hvilket kontrollerer tilberedningstiden.

Rengøringen af ovnen er gjort nem, da ovnrummet med katalyse er delvist selvrensende. Fedt og snavs på siderne, i bagsiden og på toppen brændes væk, når ovnen kommer over 200 grader. Det eneste, du selv skal klare, er at tørre bunden af. Ovnlågen er rengøringsvenlig, da den kan afmonteres og skilles ad, så du kan rengøre delene enkeltvist. Ovnen har et aktivt kølesystem, så dens komponenter ikke bliver for varme. Derudover holder den ovnlågen kølig, så du eller dine børn ikke brænder fingrene ved berøring. Den varme luft, ovnen frigiver, ledes ud bagpå ovnen, hvilket højner sikkerheden og minimere den mængde varm luft, man får i hovedet, når man åbner ovnlågen. Ovnlågen er derudover udstyret med børnesikring og lukker nænsomt med VelvetClosing.

Kogesektionen ved dette induktionskomfurer er nem at betjene via fingertouch og DirectAccess. Ved blot at trykke én gang kan du indstille kogezonen specifikt. Da induktionspladen er uden drejeknapper, er den plan og let at rengøre. Det er uproblematisk at koge, stege og brase, da kogepladens varmekontrol sikrer, at eksempelvis en gryde med vand ikke koger over.

I magasinskuffen kan du opbevare bradepander, de to bageplader samt den rist, der medfølger, og som alle er non-stick.

Dette komfur med både brugervenlighed og funktionalitet i højsædet er ideelt for dig, der både vil tilberede mad hurtigt, men også vil nyde godt af mange specifikationer.

SMEG SSK60IMX8

SMEG’s induktionskomfur i energiklasse A er solidt og har et italiensk design produceret i rustfrit stål med fuld glasdør. Der er altså tale om et komfur, som vil pynte i de fleste køkkener. Komfuret har et digitalt display med ur, minutur og programvalg. Det er hurtigt og nemt at lave mad grundet komfurets induktionskogeplade med fire zoner, der er markeret med hvidt. Da der er tale om induktion, varmer zonerne kun op, hvis du stiller en gryde eller pande derpå. Dette betyder også, at mad ikke brænder fast på pladen, da kogepladen er konstrueret således, at det kun er de magnetiske induktionsgryder og –pander, der antænder varmefunktionen. Den automatiske sluk-funktion sikrer, at zonen slukkes, når gryden eller panden fjernes. Kogezonerne har ni varmetrin, som gør det nemt at finde den rette temperatur. Med restvarmeindikatorerne ved du, hvilke zoner der er varm, og om du eventuelt kan udnytte eftervarme.

Ovnrummet hos denne model fra SMEG er på 70 liter, og du kan vælge mellem seks ovnfunktioner – blandt andet varmluft og grill. Effektivt har ovnen et temperaturinterval på 50 til 260 grader, hvilket sikrer, at man kan lave det meste varmt mad og bagværk. Med den elektriske timer kan du indstille start og afbrydelse af tilberedningen. Du skal heller ikke tænke på besværlig rengøring, da ovnen har Ever Clean-emalje og er udstyret med damprensere, som bidrager til en lettere vedligeholdelse af ovnen. Derudover er ovnlågen aftagelig, så den nemt kan rengøres. Både ovn og låge har et kølesystem, som gør, at ovnen ikke bliver varm at røre ved udvendigt, hvilket giver en højere sikkerhed.

Electrolux EKI6763AOX

Er du på udkig efter et komfur med ekstrastort ovnrum, er denne model fra Electrolux med dobbeltovn et godt bud. Ovnrummene kan nemlig tilsammen indeholde hele 111 liter, hvilket gør denne til den største i testen. Komfuret er med de store ovnrum ideelt at have i køkkenet til den store familie, eller hvis du tit har gæster. De to ovnrum er fleksible med udtræksskinner, der kan tages ud og omplaceres, så det passer efter behov. Lågen i den nederste ovn er sidehængt, og derfor skal du ikke række indover en låge, når du benytter dette ovnrum. Ovnens universelle madlavningstermometer sikrer, at du ikke kommer til at overtilberede, da ovnen automatisk slukker, når maden opnår den ønskede temperatur. Du behøver ikke at bekymre dig om, hvorvidt kyllingen bliver gennemstegt eller brødet underbagt.

Ovnen har katalytisk emalje, som gør den delvist selvrensende. Fedtpletter i toppen, på siderne og på bagsiden brændes, når ovnen kommer over 200 grader, og du skal kun selv sørge for rengøring af bunden. Ovnens sikkerhed er højnet ved, at udluftningskanalerne er placeret på bagsiden af komfuret, og ovnens aktive kølesystem holder ovnkomponenterne kolde. Ovnlågen forbliver også kølig med dens tre-lagede glas, og du kan desuden slå børnesikring til på lågen, hvis det er nødvendigt.

Kogepladens fire induktionszoner bliver hurtigt opvarmet, og med touch-betjening er det nemt at kontrollere programmer og temperaturer. Touch-knapperne giver komfurets kogeplade en plan overflade, som er nem at rengøre, og med Anti-Fingerprint undgår du fedtede fingre på pladen.

Komfuret er energiklasse A og produceret i rustfrit stål, hvilket gør modellen både bæredygtig og tidløs. Med til komfuret følger én grillrist, to bageplader og to bradepander, som er non-stick.

Bosch HLS79W351U Rustfrit stål

Et induktionskomfur i den billigere ende af prisskalaen er dette fra Bosch. Men ikke desto mindre er det stadig et effektivt komfur, der varmer hurtigt op og er mærket med energiklasse A. Komfuret har fire kogezoner i induktionskogepladen, hvor hver zone har en tilhørende booster-funktion. Derudover er det nemt at holde øje med tilberedningstiden, da alle kogezoner har timer-funktion, Quick-start og ReStart. Du kan med kogepladerne vælge mellem 17 effekttrin, hvilket medvirker til en effektiv og præcis temperatur under madlavningen. Hver zone har to-trins restvarmeindikator, så du kan udnytte restvarme. For at højne sikkerheden er kogezonerne udstyret med en elektronisk børnesikring og en hovedafbryder med pause-/stop-funktion. Kogepladen skal betjenes med det smarte TouchControl, og da den ikke har udstikkende knapper, er pladen nem at holde ren efter eller under brug. Med PowerManagement har kogepladen gryderegistrering, og zonens størrelse tilpasses gryden eller panden hele tiden.

Ovnen har en volumen på 66 liter, som passer til de flestes behov – hvad end du skal varme gårdsdagens rester eller tilberede juleanden. Du justerer ovnens temperatur og funktioner med cylinderknapperne over ovnlågen. Ovnen har syv funktioner, som passer til flere forskellige typer madlavning og bagværk. Eksempelvis kan du bruge optøningsfunktionen, eller du kan afprøve en af grill funktionerne, hvis maden skal have en ekstrasprød overflade. Komfuret har TopControl-display, så du nemt kan holde øje med, hvilke funktioner og effekttrin du bruger.

Ovnen har belysning i toppen, og lågen er i fuldt glas, hvilket sikrer et godt udsyn. Ovnlågen har mekanisk dørlås, indbygget køleblæser, og fronttemperaturen bliver maksimalt 40 grader, hvilket tilsammen bidrager til en høj sikkerhed og nedsætter risikoen for, at du brænder fingrene under madlavningen. I bunden af ovnen er der en magasinskuffe, som du kan bruge til opbevaring, så du altid har dit ovntilbehør lige ved hånden.

Med dette Bosch induktionskomfur kan du være sikker på, at du får et produkt, der kan alt det basale, men også har flere smarte specifikationer.

Voss VKI60340HV Hvid

Testens sidste induktionskomfur er fra Voss og har ligeledes energiklasse A. Ovnen kan bruges til det meste med dens volumen på hele 74 liter, der giver rig mulighed for at have flere ting i ovnen ad gangen. Ovnen er multifunktionel og har en varmfordelingsfunktion, der sikrer en jævn tilberedning, samt at du kan tilberede på flere niveauer i ovnen på samme tid. Sikkerheden er der også taget højde for i denne smarte model fra voss , da ovnen for det første har børnesikring, og for det andet er ovnlågen lavet af tre lag glas, som er varmeafvisende. Ovnens aktive kølesystem søger for, at ovnkomponenterne ikke bliver for varme, og udledningskanalen til den varme luft er placeret bagpå, så man minimere den mængde af varm luft, der kommer ud, når man åbner lågen. Da ovnrummet er belagt med EasyClean-emalje, og fordi ovnlågen kan afmonteres og skilles ad, er det ikke en omfangsrig opgave at gøre komfuret rent. Ovndisplayet har almindeligt ur, minutur samt automatisk start-stop, hvilket giver dig kontrol og overblik over tilberedningstiden. Med til ovnen følger én kombineret bage-/bradepande, to bageplader og én rist. Tilbehøret kan du opbevare i magasinskuffen, som er placeret lige under ovnrummet.

Kogepladen har fire induktionszoner med booster-funktion, så zonernes størrelse automatisk tilpasses. Restvarmeindikatorerne gør det nemt for dig at udnytte eftervarme og holde øje med, hvilke zoner der stadig er varme, så du ikke brænder fingrene. Kogepladen skal betjenes med touch, så du med et enkelt tryk kan justere zonernes temperatur. Touch-betjeningen betyder også, at kogepladen har en plan overflade, som er let at vedligeholde.

Dette funktionelle induktionskomfur er et godt bud på en billigere, men effektiv model model, der findes på markedet.

Hvorfor vælge et induktionskomfur?

Induktionskomfuret er til dig, der vil have et effektivt komfur, hvor du hurtigt og nemt kan tilberede dine måltider. Komfurtypen med induktion er et ideelt køb, hvis du gerne vil spare på elregningen, da kogezonerne på induktionspladen hurtigt opnår det ønskede temperaturniveau. Kogezonen tilpasser selv størrelsen alt efter det grej, du stiller på kogepladen, hvilket giver optimal udnyttelse af varmen og virker strømbesparende. Samtidig er sikkerheden høj ved et induktionskomfur, da det ikke er kogepladen, der opvarmes, men derimod de gryder og pander, der stilles på kogezonerne. Selvom investeringen i et induktionskomfur kan betyde, at du skal skifte dine gryder og pander ud, er induktionskomfuret et sikkert og energivenligt redskab i køkkenet – dit nye køkkengrej kan derfor hurtigt blive tjent hjem igen på elregningen.

ANDRE POPULÆRE GUIDES