Paninigrill Test – De 5 bedste Paninigriller her (2024)

Indholdsfortegnelse

Der er ikke noget så lækkert som en frisk, grillet panini. Den italienske sandwich findes i mange forskellige varianter og kan eksempelvis laves i et ciabattabrød med mozzarellaost, serranoskinke, kylling eller andre spændende ingredienser. Man kan sige, at paninien er en udvidet udgave af den klassiske toast, og den tager derfor toasten til helt nye højder. Spisen er blevet meget populær også uden for Italiens landegrænser, og i dag er det næsten umuligt at spise på en sandwichbar uden at have mulighed for at bestille en panini. Det er dog i dag ikke nødvendigt at tage ud at spise for at sætte tænderne i en lækker panini, da det er muligt at købe en paninigrill, der gør, at du kan lave denne slags sandwich hjemme i dit eget køkken.

Der findes et utal af forskellige typer paninigrill, og det kan derfor være svært at finde ud af, hvilken kvalitet der er den bedste, som kan lave en panini, der giver associationer til en ægte italiensk restaurant. Derfor er her samlet seks gode paninigrill, der alle ville være et godt og sikkert valg, hvis du overvejer at investere i en sådan køkkenmaskine. Læs mere om disse produkter nedenfor, og køb eksempelvis en paninigrill, der kan lave saftige paninier hurtigt og nemt, eller find en model, der ikke kun kan bruges til panini, men også andre lækre retter. Læs anmeldelserne, og bliv sikker på, hvilket produkt du skal købe allerede i dag. 

Testvinder: Fritel GR2275 Grill-Panini-BBQ

Mærket Fritel startede i 1991 med at producere frituregryder men har senere udvidet deres sortiment til at indeholde mange flere produkter, der gør madlavningen lettere. Modellen Grill-Panini-BBQ er en multifunktionel grill, der kan bruges på flere forskellige måder. Den kan nemlig både anvendes som almindelig grill, toaster til panini eller som udvidet bordgrill. Tre forskellige indstillinger gør, at du kan indstille den på præcis den måde, der tilbereder din mad bedst. Grillens store håndtag gør, at du nemt kan klemme grillen ned over en lækker panini, men grillen er samtidig udstyret med en 180 graders funktion, der gør, at du kan åbne helt op for grillen, så den bliver flad. På den måde kan den anvendes som bordgrill til hele familien, eller til når vennerne kommer på besøg, og det er altid hyggeligt at være sammen om madlavningen.

Grillmad behøver ikke være usundt

De gode varmelegemer gør, at du sagtens kan stege en bøf eller grøntsager på denne bordgrill, og du har mulighed for nemt at lave lige den aftensmad, du ønsker. Pladerne er belagt med non-stick materiale, og du behøver derfor ikke at bruge en masse fedtstof for at undgå en besværlig rengøring. Grillen sikrer en nem og sund mad uden bøvl med den efterfølgende rengøring. En ekstra bonus er, at pladerne kan klikkes af og tåler opvaskemaskine, hvilket betyder mindre besvær for dig. Der tilbydes 10 års garanti på denne model, som lige nu kan købes på Wupti.com.

TriStar GR-2846 Panini Grill

Tristar er et mærke, der efterhånden har mange år på bagen, og i dag leverer de deres sortiment til over 30 lande. Du er derfor garanteret kvalitet for pengene, når du køber Tristar Panini Grill. Denne model er det perfekte bud på en funktionel og brugervenlig paninigrill til en meget fordelagtig pris. Grillen er forholdsvis lille og passer også perfekt til dig, der ikke har så meget opbevaringsplads. Grillens låsefunktion gør nemlig, at den i lukket tilstand bliver kompakt og fylder meget lidt. Tristar Panini Grill er udstyret med non-stick plader, der gør den nem at rengøre uden masser af kemikalier – du kan rengøre den med blot vand og sæbe. Toppladen på denne grill er ikke fastgjort, hvilket gør det nemt at varme paninien jævnt med det bedste resultat. En indikatorlampe uden på maskinen viser, hvornår grillen er klar og varm nok til brug.

Denne grill er især god til alverdens slags panini, men den kan også bruges til at grille grøntsager, burger eller andre ting. Varm eksempelvis bøf og grøntsager til burgeren samtidig, og varm derefter også burgerbollen på grillen. Det giver bollen en grillet smag, og rillerne i pladen giver et flot resultat.

Steba Multi Snack maker 3i1 – SG55

Denne Multi Snack maker fra Steba er et godt valg til dig, der både ønsker at variere din mad, og at det skal være nemt. Multi Snack makeren er nemlig lavet som en 3-i-1 maskine, der både kan lave vafler, klassiske toast og samtidig kan bruges som kontaktgrill, der kan lave gode paninier. Med maskinen medfølger tre forskellige sæt plader, som har hver sin funktion. Pladerne skiftes nemt ud ved hjælp af et ”Easy-click-off” system, hvor pladerne løsnes via en knap, og derefter indsættes den ønskede plade med et klik. Alle pladerne er non-stick belagte og er derfor nemme at rengøre. Det anbefales dog ikke, at de kommes i opvaskemaskinen.

Steba grillen er lavet i et flot og stilrent design og har en kontrollampe på, så du kan se, hvornår den ønskede temperatur er opnået. Noget specielt ved denne model er, at temperaturen manuelt kan reguleres, og du indstiller derfor selv temperaturen, alt efter hvad du skal tilberede, og hvor varmt det skal være. Temperaturen kan nå helt op på 210 grader. Uanset hvad du ønsker at spise, er Steba et godt valg, og med dens forskellige plader kan du eksempelvis lave vafler til morgenmad, panini til frokost og bøf med stegte grøntsager til aftensmad. Multi Snack maker er en fantastisk køkkenhjælp til dig.

Denne model kan bestilles på Coop.dk, og anmeldelser fra købere fortæller, at denne model er et godt køb for pengene, som er nem at betjene, og som virker præcis, som den skal.

Melissa panini grill/toaster – 700W

Denne Melissa paninigrill er den billigste model, du finder blandt de seks udvalgte her på siden, og lige nu er der yderligere 10 % rabat, når du køber den på Manillo.dk. Dog behøver den lave pris ikke at betyde, at du skal gå på kompromis med kvaliteten. Melissa paninigrill og toaster giver dig nemlig en optimal ydeevne og er samtidig meget nem at bruge. Grillen er udstyret med automatisk temperaturkontrol, så du er sikker på, at temperaturen er den rette, når du tilbereder maden, og denne toaster er især god til at sørge for en sprød og knasende overflade på din panini eller toast. Paninigrillen har derudover et cool-touch håndtag, så du ikke brænder fingrene, et ledningsoprul så ledningen ikke roder rundt, når du skal opbevare grillen samt non-stick plader, der gør rengøringen til en leg.

Socialt samvær med en bordgrill

Hvis du elsker at grille om sommeren, er en paninigrill et godt valg for dig, da den giver mulighed for, at du kan grille din mad året rundt. Lad derfor ikke vinterens kulde stoppe dig, og grill i stedet din mad indendørs. Faktisk er en bordgrill også et godt udgangspunkt for socialt samvær med venner og familie. Brug bordgrillen som en slags raclette, og bring madlavningen ind til spisebordet. Det er hyggeligt at gøre madlavningen til noget socialt, og du slipper samtidig for at stå i kødgryderne alene hele dagen – smart!

Denne paninigrill er det perfekte valg for dig, der vil gøre madlavning nem og lækker, men uden at bryde dit budget og bruge mange hundrede kroner på det.

OBH Optigrill GO702DS0

I den stik modsatte ende af prisskalaen finder vi denne OptiGrill fra OBH Nordica. Denne er nemlig den dyreste model, du finder blandt disse seks anmeldelser. Selvom du må slippe lidt flere penge for denne model, får du også rigtig meget grill for pengene, og du er sikret masser af funktioner og god kvalitet. OBH Nordica er især kendt for sin stærke serie af køkkenudstyr i børstet stål, og denne er ingen undtagelse. Grillen er udstyret med seks forskellige programmer, der skal bruges, alt efter hvad der skal tilberedes: Hamburgere, fjerkræ, panini, pølser, oksekød og fisk. På den måde er du sikret, at grillen tilbereder din ret på den helt rigtige måde, og at eksempelvis din panini bliver perfekt sprød udenpå og perfekt tilberedt indeni. En ekstra manuel funktion gør, at du selv kan justere temperatur og tid, hvis du har et helt specifikt ønske. Maskinen er udstyret med aftagelige grillplader, som tåler maskinopvask, en stor drypplade der samler overskydende fedt, og en 600 cm2 grilloverflade, så du har rig mulighed for at tilberede et stort måltid på en gang.

Grill som var det en udendørs grill

Du er med denne grill ikke kun sikret lækre paninier og sandwich, da du også har mulighed for at stege kød, som var det en udendørs grill. OptiGrillen er udstyret med en avanceret sensorteknologi, der gør, at en sensor kan måle tykkelsen på det kød, du skal tilberede og automatisk heraf justerer efter rette temperatur og tid. Du er fri for at stege bøffen på panden inden, og du får stadig en lækker, saftig bøf, der kan give associationer til en grillaften om sommeren på terrassen – selv i vintermånederne. Skynd dig ind for at købe denne bordgrill fra OBH, hvis du ønsker en OptiGrill, der emmer af kvalitet, funktion og brugervenlighed.

Den rigtige paninigrill for dig

Du er nu blevet præsenteret for seks forskellige udgaver af paninigrillen, og forhåbentlig er der en af dem, der er faldet i din smag. Inden du beslutter dig for at klikke din nye køkkenhjælp hjem, er det din opgave at finde ud af, hvilket behov du har, og hvilke krav du stiller til din nye bordgrill. Når man kigger på udvalget af denne type køkkenmaskine, kan det nemlig hurtig virke som om, at de kan meget det samme. De fleste paninigrill kan lave lækre paninier og toast, men de fleste giver dig også mulighed for at grille kød, fjerkræ og grøntsager på den.

Hvad du kan holde øje med er, hvor mange funktioner grillen har. Kan du selv regulere temperaturen, og er det nødvendigt for dig, at du kan det? Hvor stor skal den være, og hvor mange mennesker skal den kunne rumme at lave mad til? Er den nem at rengøre? Ingen synes, at det er særlig fedt at fjerne brændt ost fra en paninimaskine dagen efter, og derfor kan non-stick plader være en vigtig ting for dig at holde øje med. Ydermere kan du overveje, hvor ofte du kommer til at bruge paninigrillen. Er det blot en gang imellem, er en billig udgave måske en fin løsning for dig, mens du måske gør klogt i at investere i en dyrere model, hvis du kommer til at bruge den flere gange om ugen til flere forskellige anretninger.

Kilder

ANDRE POPULÆRE GUIDES