Pynt din bolig med nye møbler

Trænger du til forandring i hjemmet? Så kan nye møbler gøre store forandringer og på det nærmeste forvandle et rum. Den rette indretning og tilførsel af møbler kan bidrage til, at et rum synes større, hyggeligere og rummer en bedre atmosfære. Det handler blot om at se mulighederne, skabe den røde tråd, og få peget de helt rigtige ud. I denne artikel har vi derfor samlet en række gode råd til, hvordan du kan bringe nyt liv til dit hjem alene ved brug af møbler.

Sommetider har man brug for at bringe noget nyt til sit hjem, men mulighederne kan være svære at se, og man kan hurtigt føle sig begrænset. Det kan både være pengepungen, kvadratmeterne eller tiden der her spiller ind. Med den rette indstilling – og tips og tricks – kan man dog komme meget langt med få investeringer og på kort tid.

I bund og grund handler det blot om at kunne se det vante rum i et andet perspektiv, indsamle massere inspiration, og gribe projektet. Er man tom for ideer og har svært ved at tænke ud af boksen, kan man fx lade sig inspirere på Hjemmeland.dk.

Skab indbydende siddepladser

Et hjem er forbundet med et sted, hvor der er plads til at slappe af, lade batterierne op og være helt sin egen. En følelse man selv skal kunne mærke men ligeledes også viderebringe til gæster og besøgende, så de føler sig budt ordentligt velkommen. Siddepladser i form af lækre spisebordsstole, en blød sofa eller en behagelig lænestol kan alt sammen bidrage til dette.

Siddepladser kan på mange måder anses som værende små opholdsområder, hvor det skal være hyggeligt at tilbringe tid alene eller med andre. De udgør derfor et alfa omega i et rum, uanset om der er tale om køkkenet, stuen eller soveværelset.

I denne sammenhæng er det ofte bedre at investere i få men store møbler, da dette hermed bidrager til, at rummet synes bedre organiseret og knap så fyldt. Ligeledes gør det sig gældende, at et rum synes mere levende, hvis de større møbler adskiller sig fra hinanden i både form og materiale.

Organisér

Boligindretningen kan nemt tage overhånd, hvorfor man vælger at gemme og placere ting og sager alle vegne. En karakteristisk fejl mange begår da dette hurtigt kan virke forstyrrende for helhedsbilledet og bryde rummets egentlige udtryk. Her kan man med fordel investere i nogle pæne møbler enten i form at et stort klædeskab, vitrineskab eller anden form for organisering, hvorved man kan gemme ting af vejen på en nem og pæn måde.

Der findes mange gode bud på, hvordan man på en pæn måde kan skjule nogle af sine mange ting. Særligt hvis man har en mindre bolig, bør man overveje at søge nogle mere praktiske løsninger, hvorpå man kan skabe mere plads. En sovesofa eller en seng med opbevaring er begge to oplagte alternativer, hvis man ønsker en to-i-én løsning uden at bryde rummets æstetik.

Gør det personligt

For at en bolig kan føles hjemligt og indbyde til hyggelige stunder, er det vigtigt, at den bærer præg af personlighed. Måden hvorpå man indbringer dette i et rum kan være meget individuelt og afhænger i høj grad af ens egen stil og smag. Det kan både være i form af små pyntegenstande, familiebilleder, lys eller storslåede malerier.

Valg af møbler er dog også en måde, hvorpå man kan sørge for at bringe noget personlighed og varme til ens hjem. Ved at blande forskellige typer af møbler og arbejde med kontraster i form af farvenuancer og linjer, kan man gøre indretningen mere personlig. Møbler, der alle falder ind for samme møbelgruppe og bærer præg af samme udtryk, kan hurtigt blende ind i hinanden, hvorved de ikke fremtræder som et tydeligt element. Ønsker man at personliggøre endnu mere, kan man her vælge at tilføje puder eller tæpper i en tilhørende farve.

Invester i kvalitet

Møbler kan hurtigt løbe op og blive dyrt. Dog er der mange fordele ved at investere de ekstra penge i noget af højere kvalitet, da man hermed er garanteret, at det er et møbel, som vil holde mange år frem. Særligt de større og mest nødvendige møbler som spisebord, en seng og sofa er alle møbler, som man ved den rette investering kan have glæde af mange år frem.

I dag er det også blevet mere og mere populært at købe brugt. Her kan man med den rette informationssøgning hurtigt gøre et god kup og købe et møbel i høj kvalitet til blot den halve pris. En fordel kan her være at have foretaget et grundigt baggrundstjek forinden, så man er sikker på, at der er tale om et møbel i et anerkendt og godt mærke, og hvor man reelt set opnår en besparelse.

Lav dit eget møbel

Et nyt møbel behøves ikke være nyt i den forstand, at det er leveret direkte fra en forhandler. Nyt kan også betyde, at et møbel har fået en lettere opfriskning eller tilført en anden farve eller dekoration, der hermed har ændret dets udtryk. Dette er en billig og alternativ måde til at bringe nyt til hjemmet, hvorved man fortsat kan skabe en forandring.

Sommetider skal der ikke så meget til, før end at en bolig kan forandres på ny hvorved dette kan være en oplagt løsning. Online findes der mange kreative løsninger til, hvordan man blot ved brug af få elementer kan omdanne et møbel til nyt.