Det er ikke nogen hemmelighed, at skægget efterhånden er blevet en fast bestanddel af modeverdenen, og det er ikke uden betydning, hvilken slags skæg du vælger at gro. Nogle mænd foretrækker skægstubbe, mens andre dyrker det intense fuldskæg, og så findes der jo et væld af forskellige frisurer at vælge imellem. Der findes både trimmere, der er gode til de små detaljer og fine linjer, mens andre er mere effektive til store områder, som hvis du f.eks. går efter stubbe.
Det er dog ikke uvæsentligt, hvordan du vælger at passe, pleje og vedligeholde dit skæg, og en ordentlig skægtrimmer er et absolut must, hvis du vil holde skægget sundt. Endvidere er skægtrimmeren et værktøj, der bliver brugt flere gange om ugen, og derfor bør den også have en vis levetid og kvalitet, så du ikke skal ud og investere i en ny hvert halve år. Vi danskere lever i en moderne verden, hvor tid er penge, og således er der for mange heller ikke tid til at bruge timevis på personlig pleje hver dag. Derfor er det naturligvis også relevant at investere i udstyr, der kan klare arbejdet hurtigt, effektivt og ikke mindst ordentligt.
Skægtrimmer bedst i test
Men hvad er det så helt præcist, du skal gå efter, når du skal vælge skægtrimmer? Der findes et utal af mærker og modeller med et væld af forskellige funktioner, og derfor kan det være lidt af en udfordring at finde ud af, hvad der er relevant for dig. Vi vil her forsøge at vejlede dig gennem junglen af skægtrimmere, og forhåbentligt give dig et overblik, så du kan købe en trimmer, der passer til dit behov. Nedenfor får du derfor et bud på 5 gode modeller i forskellige prisklasser og med forskellige funktioner.
Testvinder: Wella Professional Conture HS 61 Trimmer
Denne trimmer fra Wella er en bestseller, og er en multifunktionel trimmer med mange gavnlige funktioner. Dette betyder, at den er rigtig god til at style forskellige frisurer og er nem at bruge til de fine linjer og kanter, og at den desuden er god til at trimme håret i nakken, bakkenbarter, såkaldt sidecut eller lignende.
Det ergonomiske design gør, at trimmeren ligger exceptionelt godt i hånden, og derfor er super nem at benytte, hvilket giver de flotteste resultater. Derudover vibrerer den minimalt, så selv den mest uøvede kan lave de fineste detaljer uden at ramme forkert. Og så vejer den blot 110 gram. Wella Professional Conture HS 61 kan tage ned til 0,1 mm. uden afstandsstykke, og kan således trimme utroligt tæt. Påsætter du afstandsstykket, kan du trimme 3-6 mm., hvilket er ideelt til skægstubbe og det, der er lidt længere.
Med denne trimmer får du et professionelt stykke værktøj, og du behøver hverken være uddannet frisør eller barber for at opnå flotte resultater. Trimmeren sikrer perfekte og ensartede resultater, der kan få selv det mest genstridige skæg til at ligne en million.
Panasonic Barbermaskine Wet & Dry (ES-RT87-S503)
Panasonic er et anerkendt mærke, der først og fremmest er kendt for god, solid kvalitet og knivskarpt design. Mærket har produceret elektronisk udstyr i godt og vel 100 år, og det er derfor en erfaren virksomhed med specialiserede fagfolk, der ved, hvad de laver – og denne trimmer er ingen undtagelse.
Panasonic har udviklet denne såkaldt Wet & Dry-model, der helt simpelt betyder, at den kan bruges i og udenfor badet, og med og uden barberskum. En funktion, der er super praktisk, da det ikke blot sparer dig tid, men også kan være bedre for huden, da skæggene bliver blødgjort i badet og således er mere medgørlige og fleksible.
En ting, der særligt er værd at lægge mærke til ved denne trimmer er den enormt fleksible hoved, der følger ansigtets konturer til perfektion. Dette er både en mere behagelig måde at trimme på, men er også langt mere effektivt, da du på den måde er sikker på at få det hele med. En 45 graders trimmer kan skydes op, så du kan barbere de fine detaljer og få ordentligt fat i bakkenbarter, nakkehår osv. Trimmeren er super nem at rengøre, da den blot skal skylles under rindende vand, og desuden har en kombineret lade- og rengøringsstation. En opladning holder i op til 1 time, så du kan nå at trimme både skægget, nakkehårene og bakkenbarterne i en og samme omgang.
Da dette er en barbermaskine og ikke en egentlig trimmer, er der ikke mulighed for at trimme i forskellige længder, men det er et ideelt stykke værktøj, der ved hjælp af tre skarpe roterende blade sikrer dig en fin og glat barbering gang på gang. Du får god kvalitet og ensartede resultater med denne maskine fra Panasonic, og med Wet & Dry-funktionen kan du spare både tid og besvær.
Philips Multigroom skægtrimmer (QG3320)
Her skal vi have fat i en trimmer i den lave ende af prisskalaen, for det er selvsagt ikke alle, der har hverken råd eller lyst til at smide flere tusinde kroner efter et stykke udstyr med en helt masse unødvendige funktioner.
På trods af den lave pris, er det dog en virkelig solid trimmer, der gør sit arbejde til punkt og prikke. Du har garanteret allerede stiftet bekendtskab med Philips og ved derfor, at det er et udbredt og anerkendt brand, der producerer produkter i kompromisløs kvalitet.
Denne Multigroom-model kan trimme dit skæg i 18 forskellige længder, og er altså en ekstremt alsidig maskine til dig, der godt kan lide at variere dit udtryk. Maskinen kører i omegnen af 35 minutter på en opladning, hvilket er rigelig tid til dig, der bare skal have trimmet skægget. En ladetid på 10 timer kan måske lyde af meget, men husker du at sætte den i ladestationen er det ingen sag at lade den op natten over.
Trimmeren er vandtæt, så du kan bruge den i badet og på fugtig hud, hvilket giver dig mange praktiske anvendelsesmuligheder. Den ideelle trimmer til dig, der gerne vil kunne trimme dit skæg effektivt, men som ikke har behov for en overflod af avancerede funktioner. Du får med denne model fra Philips en simpel og funktionel maskine, der leverer varen, og som ikke koster det hvide ud af øjnene – så er der råd til lidt mere af alt muligt andet.
Philips Shaver Series 7000
Her har vi et gøre med endnu en model fra Philips, denne gang en lidt dyrere en af slagsen – og det er der en grund til.
Dette er igen en barbermaskine, men en lidt anderledes en af slagsen. I modsætning til de gængse modeller, er hovedet på denne nemlig tredelt, hvilket gør, at du får fat i selv de mindste skægstubbe. Det fleksible hoved kan drejes i 5 forskellige retninger og følger således ansigtets konturer, hvilket sikrer dig en tæt og effektiv barbering. De tre hoveder, så at sige, er hver især udstyret med en komfortring med påsatte mikrokugler, hvilket gør, at maskinen glider ubesværet henover huden, og på den måde gør barberingen ekstra behagelig og desuden reducerer hudirritation.
Aquatec-funktion
Denne Philips shaver gør barbering til en leg. Maskinen er nemlig super intelligent, og kan derfor både fortælle dig batteriniveauet og hvornår det er tid til en ordentlig rengøring samt udskiftning af hovedet, hvilket ellers er noget, man selv skal vurdere. Den smarte AquaTec-funktion tillader dig at bruge maskinen i badet, med eller uden skum og på tør eller fugtig hud. Dette kan spare dig for en masse tid og besvær, og giver dig mulighed for at tilpasse barberingen til lige præcis dit behov.
En væsentlig forskel på denne maskine og andre modeller er ladetiden. Efter blot én times opladning, kan du bruge maskinen i hele 50 minutter, hvilket er rigeligt med tid til at barbere hele skægget op til flere gange. Den korte ladetid medfører også, at du kan benytte maskinen ret spontant, hvis du pludselig bliver inviteret på en øl, selvom du egentlig bare have planer om at ligge på sofaen og lade skægget stå. Trimmerfunktionen giver dig 5 forskellige længder at arbejde med, og du kan altså barbere helt tæt eller gå for et lidt mere stubbet look. Med denne model får du en intelligent maskine, der via funktionen Super Lift & Cut Action, der først løfter og dernæst skærer skægget, sikrer dig en tæt og behagelig barbering gang på gang.
BaByliss 8-i-1 W-Tech Multitrimmer
Den sidste model vi vil præsentere dig for, er en multitrimmer fra BaByliss. Mærket er i forvejen særdeles populært indenfor maskiner til personlig pleje, og det er denne trimmer da også et glimrende eksempel på. Den kommer nemlig med 5 forskellige hoveder, som sikrer dig et væld af anvendelsesmuligheder, så du kan variere dit look, eller blot dele maskinen med andre medlemmer i familien.
BaByliss multitrimmer er først og fremmest vandtæt og kan derfor benyttes i badet, hvis dette foretrækkes. Den medfølgende afstandskam giver mulighed for at trimme 2-15 mm., mens præcisionskammen skærer håret helt ned 0,5 mm. Dette betyder, at trimmeren kan bruges til mange forskellige formål, lige fra skægstubbe og fuldskæg til karseklip, nakkehår og bakkenbarter.
Den smarte stander har plads til al udstyret, så du kan holde styr på de forskellige hoveder, og med den særlige W-Tech teknologi, bliver bladene slebet i 3D, så trimmeren får fat i selv de mest besværlige hår samt dem, der ligger ned. Desuden er denne teknologi med til at sikre, at bladene er ekstra skarpe, og er vel lidt for barbermaskiner, hvad japansk stål er for knive. Prisen er super attraktiv, og særligt når man tænker over, at maskinen samler 8 forskellige funktioner i én. Der er altså en del penge at spare, hvis du køber denne kompakte og smarte model fra BaByliss.
Køb en trimmer, der dækker dine behov
Der er selvsagt ikke nogen grund til at købe en skægtrimmer, der kan trimme i 18 forskellige længder og er god til bakkenbarter, hvis du blot skal bruge den til tætbarbering af dit skæg, og således kan det være relevant at kortlægge, hvad du egentlig har tænkt dig at bruge trimmeren til, før du køber den. Er I flere personer i familien, der har kort hår, er det måske en god idé at købe en model, der kan trimme i forskellige længder, og derved spare penge på dyre frisørbesøg.
Wet & Dry-funktion
Trimmere med Wet & Dry-funktion er praktiske, da du på den måde kan barbere dig i badet, men hvis du alligevel foretrækker at tørbarbere dig, så er det sandsynligvis en overflødig funktion, der blot koster dig ekstra penge. Ladetiden har også noget at sige, når du skal vælge trimmer. Den dyre model fra Philips, der har en ladetid på blot én time kan jo i sig selv være super praktisk, men står trimmeren altid i ladestationen, når du ikke bruger den, er det ikke sikkert, du finder det nødvendigt.
Det vigtigste er, at du vælger en trimmer, der dækker dine behov, og måske lidt til. Er du en ægte skægentusiast, vil du med overvejende sandsynlighed kunne se forskel i resultatet fra de forskellige trimmere, og særligt hvis du praktiserer et lækkert og fyldigt fuldskæg, der kræver den helt rigtige trimmer. Skægstubbe er derimod noget mere taknemmelige at vedligeholde med den rette afstandskam, og her er det nok irrelevant om trimmeren har andre funktioner.
Forskel på trimmer og barbermaskine
Der kan være stor forskel i komforten på de forskellige trimmere og barbermaskiner, og her bør du også overveje dine præferencer. De dyre trimmere vil generelt yde højere komfort, men det er ikke nødvendigvis lige vigtigt for alle.
En skægtrimmer er dog næsten et must-have i enhver mands hjem, så du kan komme de genstridige skægstubbe og bakkenbarter til livs uden at skulle bruge hundredvis af kroner på frisørbesøg eller en tur til barberen. Med en ordentlig trimmer og en lækker aftershave kan du opnå professionelle resultater derhjemme. Der findes et hav af forskellige muligheder, og det kan være, du skal ud og have fat i en helt sjette model. God jagt.