Støvsuger test – 9 forrygende støvsugere

Der findes rigtig mange forskellige støvsugere på markedet, og det kan være svært at finde ud af, hvilken der passer bedst til dig og dine behov. Der findes mange forskellige mærker, og der er mange forskellige forhandlere, der sælger flere af disse mærker. Man kan ofte blive fristet af at vælge den billigste model, men det er ikke altid den bedste idé. Du kan selvfølgelig være heldig at finde et godt tilbud hos en af vores forhandlere, men for støvsugere hænger pris og kvalitet som regel sammen. Når du køber end dyrere støvsuger, får du som regel også flere funktioner med, og du vil få en støvsuger, der kan holde i længere tid.

Der er også andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal købe en ny støvsuger, og nogle af disse ting vil vi gennemgå i det følgende afsnit. Artiklen her indeholder også en støvsuger test, som består af beskrivelser af ni forskellige støvsugere, så du kan få et indblik i nogle af de forskellige modeller på markedet og deres funktioner. Ved hver model har vi listet flere forhandlere, der sælger modellen op og sammenholdt deres priser, så du kan få et godt overblik over de forskellige forhandlere og priser.

Tre vigtige aspekter når du skal vælge din nye støvsuger

Der er mange forskellige ting at være opmærksom på, når du skal købe en ny støvsuger, men der er især tre aspekter, der er ekstra relevante at overveje. Du skal først og fremmest være opmærksom på, hvilken støvsugertype du ønsker. I forhold til almindelige støvsugere kan du vælge en med eller uden pose. En anden overvejelse, som er relevant, er, om du ønsker en robotstøvsuger eller ej. Det tredje aspekt, der især er vigtigt at overveje, er støvsugerens tal, hvor du især bør være opmærksom på sugeeffekt, motorydelse og støjniveau.

Almindelige støvsugere

Der findes som sagt to typer af almindelige støvsugere, hvor den ene er uden pose, og den anden er med pose. Du tænker måske, at det vil være nemmere med en støvsuger uden pose, men der er fordele og ulemper ved begge dele. Hvis du køber en støvsuger uden pose, har den i stedet et filter, og dette filter skal rengøres oftere, end en pose skal udskiftes. Dog slipper du for at skulle bruge penge på støvsugerposer, og du kan på denne måde spare nogle penge. Hvis du køber en støvsuger med pose, skal en sådan pose skiftes, når den er fuld. Hvornår posen bliver fuld, vil afhænge af, hvor ofte du bruger den, og hvor meget skidt den suger op. Denne støvsuger test har sit fokus på almindelig støvsugere.

Robotstøvsugere

Med en robotstøvsuger slipper du for selv at gøre det hårde arbejde, da du med denne type støvsuger vil få en helt automatisk støvsugning. Det vil sige, at du kan sætte din robotstøvsuger i gang, når du tager på arbejde, og når du så kommer hjem, vil den have støvsuget. Robotstøvsugere er blevet mere og mere avancerede, og mange er nemme at programmere til dit hjem, også så den kan finde tilbage til sin ladestation af sig selv.

Støvsugerens motorydelse, støjniveau og sugeeffekt

Det er især disse tre ting, der er med til at differentiere støvsugere fra hinanden. Motorydelse bliver angivet i watt, og det er en betegnelse for støvsugerens energiforbrug. Hvis en støvsuger har mange watt, betyder det, at den pågældende støvsuger har et højt energiforbrug. Så hvis du gerne vil have en energibesparende støvsuger, skal du kigge efter en med et lav watt tal.

En støvsugers støjniveau bliver målt i decibel, og det er en betegnelse for, hvor meget en støvsuger larmer, når du bruger den. Man kan sige, at motorydelse og støjniveau hænger sammen, da kraftige støvsugere med et højt watt-niveau, generelt vil larme mere. Når folk skal købe en ny støvsuger, går de generelt meget højt op i sugeeffekten, da det især er her, man direkte kan se, hvor effektiv en støvsuger er. Sugeeffekten bliver også målt i watt, og jo højere tallet er, jo bedre er støvsugeren til at suge støv og skidt op.

Ovenstående aspekter kan hjælpe dig, når du skal vælge din nye støvsuger, da du kan sammenholde de forskellige støvsugeres tal med hinanden og på denne måde få en idé om, hvilken model der er bedst. I de følgende afsnit vil vi gennemgå nogle forskellige modeller, du kan finde på markedet. Hvis flere forhandlere sælger den pågældende model, vil vi liste de forskellige forhandlere og deres priser op, så det er tydeligt for dig, hvor du kan finde den billigste model.

Testvinder: Electrolux ZUOQUATTO

Denne UltraOne Quattro model fra Electrolux er en af de bedste på markedet og er blevet kåret som bedst i test hos testpanelerne TÆNK og Råd & Rön. Denne støvsuger kan uden problemer suge dyrehår op fra gulvtæpper, og det kan den på grund af dens elektrobørster. Herudover er den rigtig god til parketgulve og andre hårde overflader. En anden stor fordel ved denne model er, at den er meget støjsvag, hvilket er noget, som rigtig mange tager med i sine overvejelser. Hvis du vælger denne model, følger der en fjernbetjening med, der sidder på håndtaget. Med denne fjernbetjening kan du blandt andet styre sugestyrken. Modellen her vil især være et godt valg til dig, der har gulvtæpper og husdyr.

Denne støvsuger fra Electrolux er verdens første AAAA støvsuger, hvilket vidner om, at det er en energibesparende støvsuger med mange kvalitetsfunktioner. Den har et motoriseret børstemundstykke, og det er især dette, der er med til at kunne give en grundig rengøring af eksempelvis tæpper og dørmåtter. Mundstykket her består af elektrobørster, men du får også et parketmundstykke med til hårde gulvet. Ikke nok med det får du også et tre-i-et mundstykke med, der især er velegnet til møbler og sprækker.

Modellens specifikationer:
• A/A/A/A
• 800 W
• HEPA filter/Parketmundstykke
• 84 dB(A)
• Sugeeffekt: 700 W
• Aktionsradius: 12 meter

Siemens VSQ4G332

Denne model er billigere end den ovenstående, så hvis prisen er et afgørende element for dig, vil denne model være værd at tage et nærmere kig på. Modellen her har fået en købsanbefaling fra TÆNK, og det har den på grund af dens billige pris samt gode evner, især på hårde gulve. Denne støvsuger fra Siemens har hjul, der kan dreje 360 grader, hvilket er en stor fordel, da det gør den nemmere at have med rundt i hjemmet, når du støvsuger. En anden stor fordel ved denne model er, at den har et HEPA13 filter, der er med til at sørge for en meget lav udledning af støvpartikler i rummet. Det gør denne model til et godt valg for allergikere.

Støvsugeren her er nem og mobil at anvende, og den vejer under fem kg. På grund af dens smarte hjul kan den både køre forlæns, baglæns og sidelæns. Den har en udvendig indikator, der viser dig, om støvsugerposen er ved at være fuld, og det er derfor ikke nødvendigt for dig at skulle kigge ned i posen for at tjekke dette.

Modellens specifikationer:
• A/C/A/A
• 650 W
• HEPA filter/Parketmundstykke
• 69 dB(A)
• Aktionsradius: 10 meter

Miele Complete C3 Silence

Denne model er lidt dyrere, men det er langt fra den dyreste, der findes på markedet. Det er en simpel model, der er god til dyrehår og helt almindelige partikler samt gulvtæpper. Det er en solid støvsuger, der kan støvsuge uden problemer i mange år. Modellen her har et meget simpelt design, og selve mundstykket har to knapper, der gør det muligt for dig at regulere mundstykket, så det passer til den overflade, du er ved at støvsuge.

Hjulene kan både køre forlæns, baglæns og sidelæns, hvilket er med til at gøre modellen endnu nemmere at bruge. Med til denne støvsuger får du tre ekstra dele, som er et møbelmundstykke, fugemundstykke og en afstøvningsbørste.

Modellens specifikationer:
• A/A/C/A
• 700 Watt
• HEPA filter
• 68 dB(A)
• Aktionsradius: 11 meter

Philips FC8721/09

Denne model er testvinder hos TÆNK og topscorer hos Råd & Rön, og den kan fås til en meget fornuftig pris i forhold til, hvad du får. Den er meget effektiv på parketgulve og andre hårde gulve. Dens støvsugerposer har en kapacitet på 3,5 liter, så der kan være meget skidt i, før du behøver at udskifte den. Endvidere er støvsugeren her meget støjsvag og passer til både store og små huse, hvor der primært skal støvsuges på hårde gulve. Det er en meget simpel model, der både er billig og energivenlig, og netop derfor vil den passe rigtig godt til de fleste.

Modellens specifikationer:
• A/C/A/A
• 650 W
• HEPA filter/Parketmundstykke
• 78 dB(A)
• Sugeeffekt: 650 W
• Aktionsradius: 11 meter

Nilfisk Elite Energy Classic

Denne model er en god og solid støvsuger, der passer til rigtig mange husstande, der ikke stiller de store krav til en støvsuger. Det er en lidt tung støvsuger, der vejer 7,2 kg, hvilket er omkring to kg mere end mange andre støvsugere. Selve støvsugerens sugestyrke kan reguleres på håndtaget, og dette er en stor fordel, hvis du eksempelvis har gulvtæppe i nogle rum og trægulv i andre, da det på denne måde er hurtigt og nemt at skifte i forhold til overfladematerialet. De største fordele ved denne model er nok, at den både har et lavt energiforbrug og en høj ydeevne samtidig med, at den er forholdsvis støjsvag. Med til denne model får du en rundbørste, et fugemundstykke og et møbelmundstykke.

Modellens specifikationer:
• A/B/B/A
• 750 W
• HEPA filter
• 68 dB(A)
• Sugeeffekt: 200 W
• Aktionsradius: 11,2 meter

Electrolux ZUOORIGWR+

Denne model har en yderst effektiv motor samtidig med, at den har et lavt energiforbrug. Det er en robust model, der virker rigtig godt på hårde gulve, og den er endvidere meget støjsvag. Det vil være et rigtig godt valg for dig, der gerne vil have en funktionel og moderne støvsuger. Prisen på støvsugeren er meget fornuftig i forhold til, hvad du får. Modellen her har gode klassificeringer og er udstyret med et Allergy Plus filter, der er med til at sørge for, at helt op til 99 procent af støvpartiklerne bliver i beholderen. Derfor er denne model også et rigtig valg til dig, der lider af støvallergi.

Modellens specifikationer:
• A/B/A
• 850 W
• HEPA filter
• 66 dB(A)
• Aktionsradius: 12 meter

Electrolux SP1GREEN

Denne model er rigtig god til hårde gulve, og den har en rigtig god effektivitet. Du kan endvidere få den til en meget fornuftig pris. Støvsugeren er lavet i 65 procent genbrugsplast, så der er bestemt taget højde for bæredygtighed i udviklingen af denne model. Støvsugeren har et lavt støjniveau, hvilket er en stor fordel for de fleste. Med til modellen får du et kombimundstykke til støvsugning af gulvet sammen med et tre-i-et mundstykke, som sidder på håndtaget. Dette kan bruges som møbelmundstykke, børstemundstykke og fugemundstykke.

Modellens specifikationer:
• A/A/B/A
• 700 watt
• HEPA filter
• 72 dB(A)
• Aktionsradius: 12 meter

Miele Complete C3 Celebration

Denne model er en af de rigtig gode modeller på markedet, og Miele er meget kendte for at lave gode støvsugere. Denne model er blevet kåret til bedst i test hos TÆNK, hvor den er blevet anerkendt for at være meget god til at suge dyrehår op og have en yderst god effektivitet på hårde gulve. På selve mundstykket er der to store knapper, du kan trykke på for at justere mundstykket alt efter overfladen, der skal støvsuges på. Hjulene kan dreje hele vejen rundt, hvilket gør det nemt at have den med rundt i hjemmet, da den kan køre i alle retninger. Ekstraudstyret til denne model er en integreret del af støvsugeren, og det består af et møbelmundstykke, et fugemundstykke og en afstøvningsbørste.

Modellens specifikationer:
• A/A/C/A
• 800 Watt
• 75 dB(A)
• Aktionsradius: 11 meter

Electrolux ZUOGREEN+

Den sidste model i denne støvsuger test er endnu en model fra Electrolux. Den vil være et rigtig godt valg til dig, der er meget miljøbevidst, da den er blevet fremstillet af 70 procent genbrugsplast og er 100 procent fri for PVC. Det vil sige, at det meste af støvsugeren kan genbruges, når den er ved at være slidt op. Denne model er meget effektiv i dens støvopsamling, og den har samtidig et yderst lavt støjniveau. Den har en rigtig god rengøringsevne på gulvtæpper, hvor mange andre støvsugere egner sig bedst til hårdere gulve. Modellen her er meget nem at anvende, og med til den får du forskellige mundstykker, som er et børstemundstykke, et fugemundstykke og et møbelmundstykke.

Modellens specifikationer:
• A/B/A/A
• 850 W
• HEPA filter/Parketmundstykke
• 66 dB(A)
• Aktionsradius: 12 meter

ANDRE POPULÆRE GUIDES