Strygejern test

Denne strygejern test vil tage udgangspunkt i dampstrygejern, og testen vil give dig et indblik i, hvilke modeller du kan finde på markedet, så du forhåbentligt kan finde lige netop den model, der passer perfekt til dig og dine behov. Denne test er ikke videnskabelig, og det vil sige, at vi ikke selv har testet produkterne, men vores test består af en række beskrivelser, hvor flere af dem tager udgangspunkt i produkter, der eksempelvis er blevet testet af anerkendte testpaneler, såsom det danske Forbrugerråd Tænk og det største forbrugermagasin i Sverige, Råd & Rön. Ud over beskrivelser af flere forskellige strygejern indeholder denne artikel også gode råd til, hvordan du vælger den rette model.

Vi har i denne test valgt at tage udgangspunkt i dampstrygejern, da de bliver vurderet til at være de bedste og mest effektive strygejern til almindeligt hverdagsbrug. Dampfunktionen gør, at du hurtigere og nemmere kan glatte folder og ekstra krøllede områder ud, og det vil derved tage kortere tid for dig at stryge dit tøj. Der findes strygejern i flere forskellige prisklasser og kvaliteter. Her er det værd at bemærke, at pris og kvalitet ved nogle modeller hænger sammen, men det viser sig rent faktisk også, at du ikke altid vil få det bedste resultat ved at vælge den dyreste model, men du kan derimod få bedre resultater ved nogle af de billigere modeller. Vi vil i denne strygejern test gennemgå fem forskellige modeller, som, vi vurderer, er nogle af de bedste på markedet lige nu.

Testvinder: Braun TS525A

Dette strygejern er af rigtig god kvalitet, og du vil få rigtig meget for pengene ved køb af denne model. Den har flere gode funktioner, der kan opfylde dine strygebehov, så du kan have flot tøj på til både hverdag og til fest. En af de mest smarte funktioner ved denne model er, at den har en automatisk slukkefunktion. Dette er en stor fordel, da du herved ikke behøver at bekymre dig om, om du nu har husket at slukke dit strygejern efter brug eller ej. Herudover er dette strygejern meget brugervenligt og ergonomisk, hvilket gør det behagelig at bruge. Selve maskinen har tydelige tal og indikatorer, så du nemt og overskueligt kan få et overblik over temperaturen og vandniveauet. Testpanelet Råd & Rön roser især denne model for at have en god og ridsefast sål samt et godt anti-kalksystem samtidig med, at du kan få den til en rigtig god pris.

Ud over den smarte automatiske slukkefunktion har denne model også andre smarte funktioner. En anden funktion er dampskud med op til 120 gram damp, som er med til at sikre en let og gnidningsfri strygning. Herudover kan den også give konstant damp i forskellige niveauer i op til 30 gram i minuttet. Den automatiske slukkefunktion virker således, at når strygejernet står i lodret position, slukker det efter 30 sekunder, og når det ligger vandret, slukker det efter kun otte sekunder. I udviklingen af denne model har Braun valgt at lave en eloxeret overflade til strygesålen. Ifølge Braun skulle denne patenterede overflade være meget modstandsdygtig samtidig med, at det er med til at sikre en optimal glideevne.

Modellens specifikationer

  • 2.000 Watt
  • Automatisk sluk
  • 2 meter lang ledning
  • Anti-kalk system

Tefal FV5335EO

Denne model fra Tefal er blevet kåret som bedst i test hos testpanelet Tænk. Den får rigtig meget ros for at være af god kvalitet og at have et lavt vandforbrug samtidig med, at den er modstandsdygtig over for kalk og ridser. Det er en god og brugervenlig model, og den er især god at bruge til mere sarte materialer såsom polyester. Herudover er damptrykket højt, og netop dette er med til at sikre en effektiv og hurtig strygning, så du ikke behøver at bruge alt for lang tid på at stryge dit tøj. Det betyder også, at denne model nemt kan klare genstridige folder, som andre modeller kan have problemer med.

Modellen er udviklet således, at den har et meget ergonomisk design, og derfor har den et meget behageligt greb, der gør den behagelig at bruge. Herudover har den en to meter lang ledning, så du nemt kan stryge dit tøj, uden at ledningen er i vejen. Også denne model har en automatisk slukkefunktion, og det er en stor fordel, da du herved ikke skal gå og bekymre dig om, om du har husket at slukke strygejernet efter brug. Når den står i vandret position, vil den slukke efter 30 sekunder, og hvis den står lodret, vil den slukke efter blot otte sekunder. Modellen her har en god og stor vandtank på 300 ml, og den har flere forskellige dampmuligheder. Du kan eksempelvis vælge en dampvariabel på 0-40 g/min., dampskud på 130 g/min. samt lodret damp. Herudover har den ECO-indstillinger, som gør, at du kan stryge med en 20 procent energibesparelse.

Modellens specifikationer

  • 2.400 Watt
  • Automatisk sluk
  • 2 meter lang ledning
  • Anti-kalk system
  • Mulighed for 20% energibesparelse ved ECO-indstilling

Philips GC4913/30

Dette strygejern fra Philips er en af de rigtig gode modeller på markedet, og modellen her klarer sig også utrolig flot i en test hos Tænk. Her er den blevet kåret som bedst i test, hvor den har fået den højeste bedømmelse. Dette vidner om, at det ikke kun er os, der mener, at det er en god model, men det er der også mange andre, der synes. Philips er kendt for at lave gode produkter, og denne model er ingen undtagelse. Modellen her bliver især rost for at være yderst holdbar og brugervenlig. Dette strygejern fra Philips hører under deres Performer Plus serie, som er en serie af kvalitetsprodukter. Modellen her kan levere et dampskud på 210 gram, og herudover kan den komme med konstant damp med hele 45 gram i minuttet.  Den vil være et oplagt valg til dig, der ofte stryger tøj, og det er uanset, om det er til hverdag eller fest.

Det er et kraftigt strygejern, og dette er med til at sørge for, at du kan få bugt med selv de mest genstridige folder og sørge for, at du hurtigt kan få glattet dit krøllede tøj ud. Modellen her er opbygget med et system kaldet Quick Calc Release, og dette system er en anti-kalkfunktion, der virker således, at strygejernet samler kalk op i en lille beholder bag på modellen. Denne beholder skal regelmæssigt tømmes, og dette er med til at sørge for, at strygejernet forbliver rent. Det er en af de nemmeste måder at holde et strygejern rent på, hvorfor det er en stor fordel, at denne model har Quick Calc Release systemet. Selve strygejernets sål er lavet af titaniumoxid, og det er ifølge Philips det bedste, der kan tilbydes af skrid- og ridsefaste strygesåle. Sidst, men ikke mindst har modellen her både anti-dryp funktion samt autosluk. Begge dele er meget fordelagtige og er med til at sikre en mere sikker strygeproces.

Modellens specifikationer

  • 2.400 Watt
  • 2 meter lang ledning
  • Anti-kalk system

Electrolux EDB6146GR

Denne model vil passe rigtig godt til dig, der ofte anvender dit strygejern. Det er en god model, der fungerer godt og samtidig er nem at bruge. Den kan klare selv de værste folder i dit tøj uden problemer, så du behøver ikke at stå og bakse med at få dit tøj galt i 100 år. Modellen er bygget således, at den kan give konstant damp på helt op til 40 gram i minuttet, og den har et dampskud, så der kan komme op på 170 gram i minuttet. Dampen fordeler sig gennem 500 huller i strygesålen. Netop disse funktioner er med til at sørge for, at dette strygejern er så effektivt, som det er.

Denne model har en meget høj kapacitet. Den har en indbygget vandtank på 350 ml, og den er samtidig utrolig nem at rengøre og vedligeholde. Også dette strygejern har en automatisk slukkefunktion, og dermed er sikkerheden i top, når du bruger og er færdig med at bruge det. Lige som ved de andre modeller slukker strygejernet her efter 30 sekunder, når det står lodret og efter otte sekunder, når det ligger vandret. Dette er en funktion, som langt de fleste ser som en stor fordel.

Modellens specifikationer

  • 2400 W
  • Konstant damp: 40 g./min / Dampskud: 170 g./min
  • Ledningslængde: 250 cm
  • Anti-kalk

Philips GC2910

Den sidste model i vores strygejern test er en model fra Philips. Det er en af de billigere modeller på markedet, og den egner sig rigtig godt til dig, der blot skal stryge en gang imellem, eller til dig der stryger dagligt, men ikke har brug for mange forskellige funktioner. Den har fået ros af Råd & Rön for at være meget ridsefast samtidig, at den har klaret sig rigtig godt i deres kalktest. Det er ikke det bedste strygejern på hele markedet, men det kan være et godt valg til dig, der er prisbevidst og ikke skal stryge hver eneste dag. Det vil sige, at det alt i alt er et udmærket strygejern til en meget fornuftig pris.

Dette strygejern har en variabel dampindstilling, og den kan levere konstant damp med op til 30 gram i minuttet, og selve dampskuddet er med op til 90 gram ad gangen. Modellen her er også mindre end mange andre, og dette gør for nogle, at det er nemmere at anvende. Strygejernets system er selvrensende, og det betyder, at den automatisk fjerne kalk. Herudover er den lavet af rustfrit stål og har en antidrypfunktion, der er ved dampdysen. Sidst, men ikke mindst har modellen her en vandtank, der kan indeholde 300 ml, og dens ledning er to meter, hvilket gør, at den ikke vil være i vejen, når du skal stryge dit tøj.

Modellens specifikationer

  • 2.000 Watt
  • 2 meter lang ledning
  • Anti-kalk system

Sådan vælger du det bedste strygejern

I denne test har vi gennemgået en række strygejern, der er værd at investere i. Det kan forhåbentligt være en hjælp for dig, da der findes utrolig mange andre modeller på markedet. Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken model du skal vælge, er det vigtigt, at du gør op med dig selv, hvilke behov du har. Hvis du eksempelvis kun skal stryge en gang imellem, kan du godt nøjes med at købe en billigere model, men hvis du dagligt skal stryge tøj, vil vi anbefale at investere mere i en lidt dyrere og mere robust model. Du kan også få forskellige modeller med forskellige ledningslængder, og her kan det også være en god idé at gøre op med dig selv, hvor lang en ledning du ønsker. Også i forhold til sikkerhed har de forskellige modeller forskellige funktioner, hvilket bestemt også er værd at lægge mærke til, når du er på udkig efter et nyt strygejern.

Opnå gode strygeresultater

Når du skal stryge dit tøj er det først og fremmest vigtigt at se på, hvad tøjets anbefalede strygetemperatur er. Hvis du stryger dit tøj med en for høj temperatur, kan du nemlig risikere at komme til at ødelægge dit tøj. Hvis du derimod stryger dit tøj med en for lav temperatur, så kan du risikere at komme til at bruge rigtig lang tid på at stryge dit tøj, da strygejernet muligvis ikke vil kunne fjerne folderne i tøjet særlig nemt.

Hvis du bruger et dampstrygejern, som de fleste nok gør, så bliver det anbefalet, at du afkalker det regelmæssigt. Hvor ofte, du skal gøre det, afhænger selvfølgelig af, hvor meget du bruger det, men det afhænger også af, hvor store mængder kalk der er i vandet, der hvor du bor. Hvis du ikke sørger for at afkalke dit strygejern, kan du risikere, at det kommer til at sprøjte sorte prikker ud, når du bruger dampfunktionen, og dette vil skabe grimme og sorte pletter på dit tøj. Forskellige strygejern har forskellige anti-kalkfunktioner, og ellers vil vi anbefale dig, at du følger producentens renseanvisning, der kommer med til den model, du vælger at købe. For at holde strygejernet yderligere vedlige vil vi endvidere anbefale, at du tømmer dit strygejern for vand hver gang, du har brugt det. Sidst, men ikke mindst er det også vigtigt at holde strygefladen ren på strygejernet. Dette kan man eksempelvis gøre ved at varme en blanding af salt og eddike op til kogepunktet, og herefter kan du så vaske strygefladen med denne blanding.

ANDRE POPULÆRE GUIDES