For rigtig mange er en termokande bare en af de ting, som man slet ikke kan undvære i hjemmet. Dette gælder også, selvom du måske ikke drikker kaffe, da termokander også kan bruges til eksempelvis te, og nogle termokander eller- flasker kan også bruges til at holde væsker kolde såvel som varme. Termokander og –flasker kan fås i flere forskellige størrelser, og du kan få nogle, der kan indeholde mange kopper og nogle, som kun kan indeholde en til to kopper. Nogle termokander er beregnet til at bruge i hjemmet, mens andre et udviklet således, at de er rigtig smarte at have med på farten. Ved sådanne modeller kan du eksempelvis tage låget af og bruge det som en kop. Dette er yderst funktionelt, og du slipper dermed for at have en ekstra kop med, når du skal drikke din kaffe eller te på farten.
Denne termokande test indeholder en række beskrivelser af nogle forskellige termokander, du kan finde på markedet lige nu. Der findes et utal af forskellige modeller på markedet, så det kan godt være svært at finde ud af, hvilke modeller der er de bedste. Netop dette kan denne test forhåbentligt hjælpe med, da vi har udvalgt nogle modeller, som, vi mener, er værd at investere i. Denne test er ikke en videnskabelig test, og vi har ikke selv testet produkterne. Testen skal forstås således, at vi giver nogle beskrivelser af de forskellige modeller og holder dem op mod hinanden, så du kan få et godt overblik over, hvad de forskellige modeller kan og ikke kan. Dette kan forhåbentligt være med til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige termokande eller –flaske, eller i hvert fald hjælpe dig godt på vej og give dig inspiration til at kigge videre blandt de forskellige forhandleres udvalg. Hvis du også har brug for en god maskine til at lave kaffen til din nye termokande, så kan du læse vores kaffemaskine test lige her.
Testvinder: Alfi Juwel termokande
Den første termokande i denne test er en klassisk model ved navn Alfi Juwel. Denne model bliver blandt andet rost rigtig meget af Politiken, hvor den især har fået ros for at være elegant samtidig med, at den er rigtig god at hælde af. Denne model har et stilfuldt look, der gør, at den passer perfekt til dig, der går op i indretning og design, og gerne vil have at alt i hjemmet spiller sammen. Med modellen her vil du altså kunne skabe et flot og stilfuldt morgenbord eller eftermiddagsbord, hvor du kan være helt sikker på, at kaffen eller vandet til teen kan holde sig varm i flere timer. Kanden her kan rent faktisk holde kaffen ved den ideelle temperatur i næsten seks timer, hvilket er en stor fordel. Overordnet set er denne termokande en rigtig god model til en fornuftig pris, og du kan endda få den i flere forskellige farver, hvilket giver endnu bedre chancer for, at du kan finde den udgave, der passer allerbedst til dig.
Denne termokande er både god til varme og kolde drikke, hvilket er en meget stor fordel, da den dermed kan bruges af alle. Når du skal hælde med termokanden, kan du gøre det med dens vippelåg, og du behøver faktisk kun at bruge en enkelt hånd for at hælde fra den. Indvendigt består modellen af en dobbeltvægget og spejlbelagt glaskolbe, og disse dele samt andre aftagelige dele kan skiftes ud, hvis der er noget af det, der går i stykker. Du kan som før nævnt få modellen her i flere forskellige farver, men du kan rent faktisk også vælge mellem forskellige udvendige materialer. Du kan vælge en af enten plast eller metal. Begge konstruktioner sikrer, at der ikke vil blive ledt nogen varme væk fra termokanden, og dermed vil væsken i beholderen holde varmt i længere tid. Sidst, men ikke mindst er det værd at bemærke, at denne termokande kan indeholde 1 liter varm eller kold væske.
Tiger PXM termokande
Denne model er en lidt billigere termokande, men det betyder ikke, at den ikke er af god kvalitet, for det er den nemlig. Den har flere gode egenskaber, og den er blandt andet rigtig god at hælde af, og den holder godt på varmen. Den drypper endvidere ikke, når du hælder, hvilket er en meget stor fordel. For at være mere præcis så har Politiken testet denne termokande, og de fandt ud af, at den rent faktisk kan holde vandtemperaturen på op til 80,3 grader efter seks timer, og det må siges, at være et rigtig godt resultat. Selve låget kan skrues af og på, og når du skal hælde fra denne termokande, skal du skrue låget lidt løst, men du behøver ikke at tage det helt af. Låget kan herudover ikke lige stødes af eller åbnes ved et uheld, og det er også med til at øge sikkerheden ved brugen af denne termokande. Det er overordnet set en meget simpel termokande, der er rigtig god og kan holde godt varmt.
Du kan få denne model i tre forskellige farver, og disse er sort, hvid eller krom. Den har et yderst klassisk design, som de fleste nok vil kunne genkende. Der er nogle, der ikke bryder sig om dette design, mens andre godt kan lide den klassiske stil. Dette er selvfølgelig helt og aldeles subjektivt, hvad man bedst kan lide. Modellen her er især god til den prisbevidste forbruger, der godt kan lide et klassisk design i plast. Inde i selve kanden er der en glasindsats, og det er netop denne, der er med til at sørge for, at din kaffe eller vand til teen forbliver varm. Udover at have et klassisk look så har denne model også en klassisk størrelse, og det vil sige, at den kan rumme en liter væske. Når du hælder, så kommer væsken ud af en lille tud, hvilket er med til at sikre, at det er nemmere at styre mængden af eksempelvis kaffe, som du hælder ud af termokanden. Modellens yderside er som udgangspunkt lavet af plastik, men du har rent faktisk mulighed for at vælge en model i krom. Her er det dog vigtigt at bemærke, at en model i krom kan være en smule dyrere end en model i plastik.
Thermos Work termoflaske
Den næste model i vores termokande test er rent faktisk en termoflaske. Du har måske allerede en termokande derhjemme, men den kan være lidt svær at have med sig på farten, og det er her, at en smart termoflaske kommer ind i billedet. En sådan model er nemlig lidt mere fleksibel end en termokande, og ofte kan du bruge termoflaskens låg som kop, hvilket er meget pladsbesparende og funktionelt. Modellen her er meget rummelig samtidig med, at den er robust. Alle dens dele er af god kvalitet, og det er rent faktisk den model i denne test, der kan holde allerbedst på varmen eller temperaturen generelt. Modellen kan nemlig både holde varme drikke varme og kolde væsker kolde. Den her model er en af de termoflasker, hvor man kan bruge låget som kop, og denne kop har en rigtig god størrelse og er nem at drikke af.
Denne termoflaske er udviklet således, at den er meget robust. Det vil sige, at du sagtens kan bruge den ofte til hverdagsbrug, men du kan rent faktisk også bruge den under mere barske forhold, hvis du eksempelvis er på overlevelsestur eller lignende i skoven. Du kan blandt andet bruge den, hvis du arbejder på en byggeplads, eller hvis du skal på en vandretur og har brug for koldt vand eller andet væske på turen. Hvis du kommer til at tabe flasken, skal du ikke være bekymret. Den kan nemlig både holde til diverse slag og rystelser, netop fordi den er så robust. På selve termoflasken er der et bærehåndtag, og udvendigt har den en gummibelægning, der gør, at den ikke skrider på glatte overflader. Materialet, der er blevet benyttet til både flasken og koppen, er rustfrit stål, og også den indvendige del af flasken er lavet af stål. Dette har blandt andet den fordel, at denne termoflaske kan holde i rigtig mange år, hvis du sørge for at passe godt på den og rengøre den, når du har brugt den. Modellen her har en kapacitet på hele 1,2 liter.
Thermos Light & Compact termoflaske
Den næste model i testen er også en lækker termoflaske. Flasken er fra Thermos, og Thermos er generelt kendte for at lave rigtig gode og robuste termoflakser, som er rigtig gode at have med i naturen eller på farten. Denne model kan du både få som en 1-liters og som en 0,5-liters, alt afhængigt af dine behov. Også denne model holder rigtig godt på temperaturen, og den er endvidere robust, som gør, at den kan holde til en del og holde i mange år. Også ved denne termoflaske fungerer låget som kop, så du slipper for at skulle have en ekstra kop med, hvis du har denne termoflaske med på farten. Derudover har den et praktisk indvendigt skruelåg, der er med til at sikre, at flasken holder tæt.
Du kan som før nævnt få denne model i både en 1-liters størrelse og en 0,5-liters størrelse, og begge varianter kan fås i enten en flot sort farve eller i rustfrit stål. Modellen har som nævnt et skruelåg, og dette kan skrues af og på, når du skal fylde eller tømme flasken. Låget slutter helt tæt, og det er ovenpå dette låg, at det ekstra låg, der fungerer som kop, sidder. Indvendigt har modellen en stålindsats, og dette er også med til at sørge for, at flasken isolerer rigtig godt. Hvis du kommer til at tabe flasken, skal du ikke være nervøs, for på grund af dens robuste opbygning kan den godt holde til nogle slag. Dog er det vigtigt at passe godt på den, hvis du gerne vil have, at den skal holde i rigtig mange år.
Stelton EM77 termokande
Den sidste model i denne termokande test er en yderst lækker og stilfuld termokande fra Stelton. Den er blevet topscorer i Politikens test af termokander, og det vidner om, at det ikke kun er hos her hos Testfabrikken.dk, der synes, at det er en lækker model af god kvalitet. Det er en termokande, der har været på markedet siden 1977, og som stadig er mindst lige så populær som dengang. Det er en tidsløs termokande, som nok aldrig går af mode. Der er dog kommet variationer af modellen siden den første kom på markedet, og i dag kan du vælge mellem flere forskellige varianter af denne Stelton termokande. Modellen holder godt på varmen, og med i købet får du hele to forskellige låg. Det ene låg er et vippelåg, som egner sig rigtig godt til at bruge, når du er derhjemme. Det andet låg er et skruelåg, og det kan være en god idé at bruge dette låg, når du er ude eller under transport. Denne termokande passer perfekt til dig, der ønsker en god termokande og går op i design.
Selve kanden er cylinderformet og har en højde på 30 centimer. Dette er en af de lidt højere modeller på markedet. Modellen her har flere aftagelige dele, og disse kan skiftes ud, hvis det bliver nødvendigt, efter du har brugt den i lang tid. Indsatsen inde i kanden er en glasindsats, og det er blandt andet en af de ting, du har mulighed for at skifte ud. Kanden har en kapacitet på en liter, og det er en meget standardstørrelse for termokander. Du kan få denne mode i flere forskellige udvendige materialer og farver. Det klassiske materiale er nok plastik, men du kan også få modellen i metal såsom kobber, stål eller messing. Dette kan være med til at give kanden et mere eksklusivt look, men det kan også være, at nogle af disse varianter koster en smule mere.
Sådan får du mest muligt ud af din nye termokande
Vi vil slutte denne test af med at komme med et par gode råd til, hvordan du kan sørge for, at din nye termokande eller termoflaske kan holde i så lang tid som muligt. Det er naturligvis vigtigt, at du sørger for at gøre din termokande rent efter brug. På denne måde sørger du for, at der ikke kommer til at sidde skidt og rester på den indvendige side af kanden, som kan være med til at ødelægge isoleringen.
En anden ting, der er med til at sørge for, at du får det bedste ud af din termokande er, at det er en rigtig god idé at have en separat kande til henholdsvis kaffe og te eller andre drikke. Når du bruger din termokande til kaffe, kan du nemlig komme til at opleve, at den kommer til at lugte af kaffe, også selvom den er tom, og du har gjort den rent. Derfor kan du risikere, at hvis du efterfølgende kommer eksempelvis vand til te i, så kan det have et strejf af kaffesmag. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at din termokande vil lugte af kaffe, men vi vil alligevel anbefale, at du køber en termokande, som du kun bruger til kaffe, og en termokande til eksempelvis te eller andet for at være på den sikre side.