Som forbruger kan det være meget overvældende at give sig i kast med emnet cybersikkerhed. Har man ikke allerede ekspertviden på området, så rammer man hurtigt panden mod en mur, hvor det kan være helt uoverskueligt hvilke produkter og løsninger man bør vælge, samt hvad forskellen på de forskellige overhovedet er. Derfor har vi lavet denne korte guide, der hjælper dig med at fokusere på det væsentligste, når det kommer til cybersikkerhed.
Hvorfor er cybersikkerhed vigtigt?
Sikkerhed når det kommer til internettet og IT generelt, er nok vigtigere end nogensinde før. Således er antallet af it-kriminelle sager støt stigende, og i takt med at mere og mere af vores information, formue og data generelt befinder sig online, kan konsekvenserne være enorme. Derfor er cybersikkerhed ekstremt vigtigt, og man kan i virkeligheden aldrig gøre for meget – nogle ting er faktisk helt gratis at implementere, så der er ikke nogen undskyldning for at lade være.
De væsentligste beskyttelseselementer
Uanset hvad du foretager dig på nettet, så er der nogle helt grundlæggende ting, du enten skal have styr på eller installeret på din enhed. Endda før internettet overhovedet var en ting, florerede der forskellige versioner af computervirus rundt, som ofte blev spredt via disketter med korrupte filer. I kan man så nemt som ingenting få ubudne gæster i form af en virus, og man vil oftest først opdage det, når det er for sent. Her kommer et antivirus-program ind i billedet:
Antivirus
Et antivirus-program fungerer ved, at man enten aktivt eller passivt initierer en scanning af ens filer, for at finde frem til en eventuel virus. Herefter vil programmet fjerne enten virussen eller, hvis det ikke er muligt, sætte hele filen i karantæne, herunder måske fjerne den helt. Det bedste antivirus-program er naturligvis det, der holder dig sikker – og det vil langt de fleste gøre. Der findes mange gratis antivirus-programmer derude, men det kan være værd at smide blot en smule penge efter et godt program. Her vil der tit medfølge ekstrafunktioner, eks. i form af en firewall:
Firewall
Noget andet essentielt er en firewall. En firewall fungerer basalt set ved, at den forhindrer uvedkommende adgang til dit netværk. En firewall kan fungere på forskellige måder, men uden at det bliver for teknisk så har du højst sandsynligt allerede en firewall på din enhed, måske uden at vide det. Moderne styresystemer kommer nemlig med en indbygget firewall, men det betyder selvfølgelig ikke, at det nødvendigvis er den bedste løsning, selvom den vil virke for de fleste. Henter du en ekstern firewall, eks. en du betaler et engangsbeløb eller et abonnement for, kan der f.eks. være indbygget en VPN:
VPN (virtual private network)
Denne form for beskyttelse er lidt anderledes end de ovenstående, da du her sådan set stadig kan blive ramt af korrupte filer, og folk med onde hensigter. Men ved at oprette en privat, krypteret forbindelse mellem dit netværk og en tredjepart, før du videre opretter en forbindelse til den server du gerne vil besøge (som regel en internetside) forbliver du anonym, og de fleste tjenester giver ikke engang dine data til din egen internetudbyder.
Således kan man tilgå indhold uden at bekymre sig om, hvem ellers der måtte kigge med, og uden at blive ramt af ens tidligere browsinghistorik, hvilket land man kommer fra, osv. Særligt ved et offentligt tilgængeligt netværk er fordelene mange.
De mindre tekniske løsninger
Alle ovenstående elementer har det til fælles, at de beskytter din enhed på en måde, du ikke selv er i stand til rent fysisk – der ligger en programmering og automatisering bag, men hvad der helt præcist sker, er for teknisk for de fleste. Noget de fleste derimod kan relatere sig til, er et kodeord.
Password manager
Et kodeord skal du som regel bruge for at låse din konto op hos diverse tjenester. Det kan eks. være netbank, e-mail eller sociale medier. Et stærkt kodeord er så langt og tilfældigt som muligt, og udnytter både store og små bogstaver, tal og specialtegn. Men det kan naturligvis være tæt på umuligt at huske, særligt hvis du skal have et unikt til hver tjeneste – og det bør du.
I stedet for at opbevare disse kodeord fysisk, kan du i stedet bruge en password manager. Dermed bliver dine kodeord automatisk genereret og gemt krypteret, så du faktisk nok ikke engang selv kan kodeordet – men det kan programmet. En ulempe er selvfølgelig, at hvis andre så får adgang til password manageren, så har de adgang til det hele – dette kan dog løses med tofaktor-verifikation, biometri osv. Der findes mange programmer derude, og du skal primært sikre dig, at dine data er krypterede og forbliver private!
Fysisk sikkerhed
Endelig er der den fysiske sikkerhed. Har du f.eks. en ekstern harddisk med kryptovaluta, forsikringskritiske oplysninger eller noget helt tredje, er det værd at overveje hvordan du opbevarer den. Her skal du både tænke over den ydre sikkerhed, dvs. adgangsveje (vinduer og døre) men også den indre sikkerhed i form af aflåste rum, skabe, pengeskabe, mv. Endelig er der den bløde sikkerhed i form af alarmer, kameraovervågning mv. Der findes mange løsninger, og det hele afhænger primært af, hvor vigtig informationen er at beskytte.