Tips til at vælge en elevationsseng

Centeret for opmærksomhed i ethvert soveværelse er sengen, og siden sengen er så vigtig en del af soveværelset, kan det være svært at vælge – ikke mindst fordi der er så stort et udvalg. Der er både forskellige madrasser man tage med i overvejelserne og typer af senge, man kan vælge imellem. Så for at gøre det lidt nemmere for dig selv så læs videre for at få overblik over forskellige typer senge, og hvorfor en elevationsseng kunne være den rigtige løsning for dig.

Vælg den rigtige madras

Klokken bliver sengetid, du slukker lyset og vender dig om for at sove. Det eneste problem er bare, at du ikke kan falde i søvn. Der er lidt for mange tanker, der kører rundt i hovedet til, at du kan falde til ro, og madrassen er lidt for ubehagelig til, at du virkelig kan slappe af.

At man ikke har den rigtige madras, er et stort problem for ens søvn og dermed også ens sundhed. For hvis ikke man får sovet nok, så har man ikke bare svært ved at koncentrere sig dagen efter, man kan også få det decideret dårligt.

Så netop fordi man kommer til at skulle sove i så mange timer i løbet af madrassens liv, er det vigtigt, at man undersøger markedet grundigt, inden man køber. Køber du din madras online, er det en god idé at læse anmeldelser eller måske en elevationssenge test.

Fordele ved elevationssenge

Det er naturligvis vigtigt at vælge en god madras, som du kommer til at sove i om natten. Men en madras er flad, så hvad med timerne inden sengetid hvor du måske foretrækker at sidde – i stedet for at ligge – i sengen? Her ville man nok normalt bruge nogle puder for at skabe et godt ryglæn, mens man for eksempel læser en bog. Men ryglænet kan gøres endnu bedre, og det kan boglæsningen også med en elevationsseng.

En elevationsseng gør nemlig, at du kan nyde sengen, imens du også er vågen, og ikke kun når du ligger og sover. Mange kan nemlig lide, som nævnt, at sidde og læse inden sengetid, se lidt af en yndlingsserie eller arbejde lidt på deres bærbare computer. En elevationsseng gør, at man blandt andet kan hæve hovedpartiet, så man sidder behageligt med god støtte til ryg, nakke og hovedet. Når man så er klar til at sove, kan man nemt sænke madrassen igen ved hjælp af et klik.

En elevationsseng tager altså din almindelige seng og tilføjer et element af justerbarhed, lidt ligesom en babyseng. Det kan være meget bekvemt blot at skulle trykke på en knap for at komme til at sidde eller ligge i stedet for at skulle tilføje og fjerne puder hver aften. Puder, som måske alligevel ikke giver dig den nødvendige komfort, du har brug for til at sidde i så lang tid, som du har lyst til at nyde din bog eller TV-serie.

Gør sengen komplet

Selvom man har en partner, som man deler seng med, så behøver man ikke at skændes over, om madrassen skal være hævet eller sænket. Ved at slå to enkeltsenge sammen kan man styre sin egen madras og lade sin partner styre sin egen. Det ser ikke så underligt ud som man skulle tro, for når sengene står op ad hinanden, ligner det en komplet dobbeltseng.

Det gør det især, hvis sengen er toppe med en topmadras i dobbeltstørrelse. Det samler sengene og giver sengen en jævn og behagelig overflade. Når det kommer til valg af topmadras er det dog vigtigt, at du vælger én, som er med split, så I stadig kan styre madrasserne uafhængigt af hinanden.

Ud over topmadras har man blot brug for nogle ben til undersengen for at have en komplet seng. Hvis man gerne vil give sengen et mere komplet udtryk, kan man også overveje et sengegærde, som i praksis måske ikke vil være nødvendigt, når madrassen nu kan hæves. Den giver dog alt andet lige sengen en flot finish.