A kasse test

A kasse test

Synes du også, de mange a-kasser kan være lidt en jungle at finde rundt i? Er du i tvivl om, hvad de hver især kan tilbyde dig, hvad du får for pengene de forskellige steder og hvem, der er politiske på den ene eller anden måde? Priserne for medlemskab varierer en del, og det er naturligvis individuelt, hvor meget du vil betale for det, og hvad du fokuserer på hos en a-kasse.

Nogle er engagerede i forskellige projekter, og andre er hovedsageligt tilknyttet særlige fagområder. Desuden er der nogen, der bygger på stærke holdninger og værdigrundlag samt nogle, der tilbyder noget lidt ud over det sædvanlige.

Billigste a kasse

Hvad der er den rette løsning for dig, afhænger fuldkomment af dine personlige præferencer og krav til en a-kasse. Desuden kan der i nogle tilfælde være god mening i at vælge ud fra dit fagområde, men mange af a-kasserne henvender sig til en bred målgruppe, og derfor er det ikke altid relevant. I alt er der 24 a-kasser, der er anerkendt af den danske stat, og her får du en guide til nogle af dem, så det måske bliver lidt nemmere at finde ud af, hvem du skal satse på kan hjælpe dig, hvis der skulle blive brug for det.

Ligeledes kan du få et indblik i, hvad de hver især står for og fokuserer på. Måske vil du blot have den billigste løsning og går ikke sønderligt meget op i deres værdigrundlag, måske vil du gerne være medlem af en a-kasse med nogle særlige overbevisninger og handlemønstre. Uanset hvad din konkrete situation måtte være, får du i hvert fald et indblik i de forskellige muligheder lige her.

Ase A-kasse

ASE er en uafhængig a-kasse, som har eksisteret siden 1976. Den har ingen bindinger til politiske partier, særligt religiøse retninger eller hovedorganisationer, og så er den 100% ejet af medlemmerne selv. Oprindeligt var ASE kun en a-kasse for selvstændige, men det gør sig ikke længere gældende, så nu kan lønmodtagere altså også være medlemmer. Det er en tværfaglig a-kasse, hvilket vil sige, at du kan være medlem, uanset hvilken branche du er i, og du kan også være medlem, hvis du er under uddannelse.

ASE er altså ikke målrettet et særligt fagområde eller et specielt uddannelsesniveau – de ønsker at have glade og tilfredse medlemmer, som ser muligheder og kan håndtere udfordringer, og det mener de, man grundlæggende kan uanset hvilken uddannelse, man måtte have.

Med cirka 155.000 medlemmer er det Danmarks 5. største a-kasse, og som medlem får du mulighed for at deltage i kurser og sparre med andre omkring din karriere og din retning. ASE går op i at realisere deres medlemmers potentiale og dermed være med til at skabe et bedre Danmark for os alle sammen. For selv at udnytte deres eget potentiale sørger de for konstant at optimere deres arbejdsgange og komme med nye idéer, som kan være med til at gøre organisationen endnu bedre for de mange medlemmer.

Overordnet set er medlemmerne da også godt tilfredse med ASE, og af deres egen kundetilfredshedsundersøgelser er 85,5% fuldt tilfredse med deres medlemskab og ASE’s services og hjælp. Vil du være medlem af fagforeningen, koster det 67 kroner om måneden, a-kasse koster 489 kroner om måneden, og vil du være med i både fagforeningen og a-kassen, koster det dig 556 kroner om måneden.

MA A-kasse

I 1974 blev MA a-kasse etableret, og i dag har den cirka 76.000 medlemmer. Medlemmerne er hovedsageligt beskæftiget inden for humaniora, it, kommunikation, naturvidenskab, samfundsvidenskab, pædagogik og psykologi. Styrken i MA a-kassen er netop derfor også, at de hovedsageligt har medlemmer inden for de samme områder, og derfor er der et stærkt fagligt fællesskab i netop denne a-kasse. Medlemmerne af denne a-kasse er både selvstændige og ansatte i det offentlige eller private, og derudover er der medlemmer, der arbejder for diverse NGO’er, er freelancere eller er projektansatte. Man kan også blive medlem, hvis man stadig er under uddannelse.

Faktisk kan du få et gratis studiemedlemskab af MA a-kasse, og ellers koster det som ganske almindelig lønmodtager 1449 kroner i kvartalet af være medlem. Noget af det, MA a-kasse arbejder for er, at man som iværksætter skal kunne få en såkaldt ”iværksætterydelse” i stedet for at få dagpenge – hvis man vel at mærke har en god idé. De synes, det er ærgerligt, hvis gode idéer går tabt, fordi hjernerne bag ikke har penge til at realisere den, og derfor gør de alt, hvad de kan for at påvirke politikerne til at gå med på dette forslag.

På den måde får flere mulighed for at realisere deres gode idéer, selvom de ikke i øjeblikket er på arbejdsmarkedet, og det ser MA a-kasse altså muligheder i. Det er dermed en organisation med holdninger, som de bestemt ikke er bange for at sige højt og kæmpe for, og hvis du så er enig, kan et medlemskab hos netop dem være et sted at starte.

CA A-kasse

CA A-kasse er en a-kasse lidt ud over det sædvanlige. De tilbyder nemlig som noget helt særligt deres medlemmer advokatrådgivning til meget fordelagtige priser, hvis man skulle få behov for det. Derudover har medlemmerne adgang til gratis kurser, hjælp til karriereudvikling og gratis coaching. For 514 kroner om måneden får du både a-kasse og fagforening, og så får du tilmed gode rabatter på forsikringsløsninger.

Desuden tilbyder de ekstra lønsikringstilbud til deres medlemmer, så man ikke nødvendigvis behøver leve for en lav dagpengesats, hvis du bliver ledig. Derudover kan du også blive medlem selvom du stadig er under uddannelse. CA a-kasse ser ikke blot sig selv som en a-kasse, men også som en sparringspartner for deres medlemmer, så alle medlemmerne kan blive den allerbedste version af sig selv og få mest muligt ud af deres potentiale.

Gentagende gange har CA a-kasse klaret sig godt i diverse undersøgelser og analyser af kundetilfredsheden, som her er helt i top. Det ses både på deres egne undersøgelser og på undersøgelser lavet uafhængigt af a-kassen selv. For eksempel ligger de på Trustpilot nr. 1 i kategorien ”a-kasse” og har en samlet score på 9.6 ud af 10. Af de cirka 300 anmeldelser vurderer 88% CA a-kasse som værende ”fremragende”, og på den måde får de altså denne fine placering. Hvis du ønsker at blive medlem af CA a-kasse, udfylder du blot formularen på deres hjemmeside.

Er du i forvejen medlem af en anden a-kasse, opsiger de dit abonnement og flytter din anciennitet med. Hvis du har forudbetalt medlemskontingent til den anden a-kasse, betales det tilbage til dig, og så er du i stedet medlem hos CA. Det er nemt og lige til, og for et fast beløb får du både a-kasse og fagforening i ét.

Det Faglige Hus A-kasse

Det Faglige Hus blev grundlagt i 1988 og er en tværfaglig a-kasse, som er uafhængig af politiske partier og faglige hovedorganisationer. Det er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle, og det vil altså sige, at uanset hvilken branche du er i, så er du velkommen som medlem i Det Faglige Hus. De fleste af medlemmerne har korte eller mellemlange uddannelser, og kønsmæssigt er fordelingen lige iblandt medlemmerne.

Det koster 542 kroner om måneden at være medlem af fagforeningen, og så får du gratis a-kasse med i købet. Vælger du at blive medlem af både a-kassen og fagforeningen på samme tid, får du medlemskabet helt kvit og frit i de første tre måneder, og du kan på den måde spare mange penge, hvis du for eksempel skifter fra en anden a-kasse og fagforening. Faktisk kan du spare op til 6000 kroner om året ved at skifte til Det Faglige Hus fra en anden fagforening.

Er du i forvejen medlem af 3F og skifter til Det Faglige Hus, sparer du eksempelvis 4884 kroner om året, og skifter du fra Dansk EL-Forbund, kan du spare hele 6684 kroner. Det betyder imidlertid ikke, at servicen ikke er i top, for faktisk er Det Faglige Hus kendt for at yde god og hurtig service til deres kunder – de tager telefonen inden for blot et par minutter, og de besvarer dine e-mails fra dag til dag, så du kan altid regne med hjælp. De har styr på det, de laver, og du kan altid regne med at modtage dine dagpenge til tiden, hvis du skulle være så uheldig at gå ledig.

Hos Det Faglige Hus kan du desuden tegne en lønsikring, så du ikke risikerer at skulle klare dig for alt for lidt penge lige pludselig. Du får halv pris på lønsikring de første seks måneder, og så er du altså sikret, hvis du skulle miste dit job og ellers ville gå væsentligt ned i indtægt.

Frie Funktionærer A-kasse

Som navnet antyder, fokuserer Frie Funktionærer netop på funktionærer, og den er altså til dig, der arbejder med handel eller kontor. Frie Funktionærer blev grundlagt tilbage i 1951 og er en uafhængig a-kasse, som hverken er politisk eller tilknyttet en faglig hovedorganisation. A-kassen har cirka 23.000 medlemmer, som altså hovedsageligt er beskæftiget inden for handel og kontor. A-kassen fokuserer meget på det enkelte individs muligheder, og derfor er den naturligvis et sikkerhedsnet, hvis du skulle gå hen at blive arbejdsløs, men der er samtidig megen fokus på at udvikle og udnytte medlemmernes egne kompetencer og potentiale. Det sker blandt andet ved at tilbyde forskellige kurser og coaching, så man som medlem kan komme længst muligt med sin karriere.

På Trustpilot ligger Frie Funktionærer nr. 1 i kategorien ”fagforeninger” og nummer 3 i kategorien ”A-kasser”, og så har de en samlet score på 9.2 ud af 10. De roses blandt andet for deres evne til at hjælpe medlemmer med at finde job og at optimere deres jobmuligheder. Ligeledes er der positive tilkendegivelser i forhold til deres måde at håndtere forskellige vanskelige situationer på, og alt i alt vurderer 92% af anmelderne Frie Funktionærer som værende enten ”fremragende” eller ”gode”. For 475 kroner om måneden kan du blive medlem af deres a-kasse, og for medlemskab i fagforeningen koster det fra 69 kroner om måneden.

Derudover kan du igennem Frie Funktionærer lave en lønsikring som gør, at du fortsat kan få udbetalt op til 90% af din normale løn, hvis du mister dit job. Mange oplever nemlig, at de ikke kan betale deres faste udgifter på dagpenge, hvis de har været vant til en højere indtægt. Frie Funktionærer har lønsikring fra 50 kroner om måneden, og deres muligheder for lønsikring er blevet vurderet som ”Bedst i Test” af Forbrugerrådet Tænk.

Krifa A-kasse og fagforening

Kristelig Fagbevægelse blev stiftet tilbage i 1899 og var oprindeligt en sammenslutning af lønmodtagere og arbejdsgivere. Det er en tværfaglig og tværpolitisk fagforening, hvor du både kan blive optaget som lønmodtager, som selvstændig eller hvis du er under uddannelse. Så er du sikret økonomisk, hvis du skulle gå hen og miste dit job, og du kan desuden få hjælp til karriereudvikling og jobsøgning, hvis du er ledig.

Det meste af deres arbejde består i at rådgive og vejlede medlemmerne om deres forskellige muligheder på arbejdsmarkedet, og så er de naturligvis klar til at hjælpe økonomisk, hvis du skulle blive arbejdsløs. A-kasse koster fra 469 kroner om måneden, og så er der forskellige løsninger, du kan vælge alt efter dine behov, krav og præferencer.

Fagforening koster fra 39 kroner om måneden, og du kan naturligvis også købe fagforening og a-kasse samlet i en pakkeløsning, hvis du vil have det hele med. Krifa er en fagforening, der ikke går ind for strejker og voldsomme konfrontationer. En af deres hovedværdier er, at de ønsker dialog og forhandlinger i stedet for, og det holder de fast i. Desuden er det en fagforening, som bygger på et kristent værdigrundlag og tager udgangspunkt i denne religions menneske- og livssyn.

De er imidlertid ikke forkyndende, og de anser sig selv som værende uafhængige af politiske såvel som religiøse interesser. Der er dog mange af Krifas hovedbestyrelsesmedlemmer, der har rødder i kristne fællesskaber og organisationer, men det betyder ikke, at du som ikke-kristen ikke kan nyde godt af deres faglige kompetencer og økonomiske hjælp i forbindelse med jobløshed.

ANDRE POPULÆRE GUIDES