Et glattejern er en fast bestanddel i langt de fleste hjem, hvor der bor en kvinde eller pige. Det er ikke alle, som glatter hår hver dag, men til fest bliver det ofte fundet frem, så looket bliver så skarpt som overhovedet muligt. Glattejern i dag kan dog langt mere end blot glatte hår – de kan også lave alverdens forskellige krøller. Der findes også glattebørster, som gør glatningen af håret let som en leg. Der findes endda glattejern, du kan putte vådt hår i! Ja, mulighederne er mange!
Men hvad skal du egentligt være på udkig efter, når du skal købe et glattejern? Først og fremmest skal du være opmærksom på, at prisen på glattejern varierer meget – og det gør kvalitet i den grad også! Hvis du gerne vil passe så godt på dit hår som muligt og gerne vil lege med forskellige glatte og krøllede looks til håret, kan du med fordel gå på jagt efter et glattejern fra eksempelvis ghd eller HH Simonsen. Hvis du blot skal have et glattejern, du bruger få gange om måneden, kan et Remington-glattejern til cirka 300 kroner være det perfekte match for dig.
Testvinder: Babyliss Liss Brush 3D (HSB100E)
Dette glattejern ligner ikke de fleste og er en forholdsvis ny model på markedet. Det er nemlig en let anvendelig glattebørste, som giver et blødt, skinnende og naturligt resultat. Alt, du skal gøre, er at børste dit hår med denne børste, og så fungerer den på samme måde som et traditionelt glattejern.
Denne justerbare glattebørste har tre forskellige temperaturindstillinger, som kan aflæses på LED-skærmen. Det betyder, at du kan finde den helt rette temperatur til dit hår, og det giver dig også mulighed for en mere skånsom og effektiv styling. Derudover er børstehovedet udstyret med tre forskellige slags pigge – de yderste pigge i plastik giver en nænsom børstning, hvor du har langt og tykt hår, hvorimod de inderste lavet i silikone bringer dine hårstrå tættere på varmeelementet. Dette giver den bedste og flotteste glatning af dit hår, samtidig med at det ikke er for udsat over for den direkte varmekilde.
- Læs også vores Hårtørrer test her
Enhver kvinde eller pige, der er vant til at glatte hår, ved, at det kan være svært at få håret til ikke at kruse og se usundt ud. Denne glattebørste er heldigvis udstyret med en ion-teknologi, der forhindrer krus og statisk elektricitet og giver dit hår en flot og glansfuld finish. Børsten er ydermere lavet i et flot og enkelt design og fungerer som en almindelig børste, som glatter dit hår på rekordtid.
Med en pris på 699 kroner, kan langt de fleste være med prismæssigt. Det er langt billigere end et glattejern fra en af de velkendte mærker som eksempelvis ghd.
Fakta om glattebørsten:
- Tre forskellige temperaturindstillinger
- Ledning på 1,8 meter
- Tre forskellige slags pigge, der giver et flot resultat
- Passer til alle hårtyper
- Giver en skånsom og ensartet børstning og glatning.
Ghd IV Gold Classic Styler
Dette glattejern fra ghd er et mere traditionelt af slagsen end glattebørsten. Ghd Classic IV Styler er et af de mest klassiske glattejern fra ghd nogensinde og passer perfekt til dig, som ønsker at behandle håret på bedst mulig vis. Glattejernet er udstyret med keramiske varmelegemer og plader, som har præcist samme størrelse – det giver en jævn opvarmning af pladerne.
Selvom dette glattejern fra ghd ligner et meget traditionelt et af slagsen, kan det meget andet end kun at glatte håret. Det kan nemlig også lave krøller, sommerwaves og volume – det gælder blot om at lære glattejernet og de forskellige metoder at kende. Du kan lave slangekrøller, bølgede eller krusede effekter eller et tjavset og sexet, uglet look. Mulighederne er altså mange med dette glattejern, og du kan være sikker på, at du giver dit hår den bedste behandling. Ghd er særligt kendt for at lave utrolig gode glattejern i sublim kvalitet. De bliver desuden anvendt af utrolig mange frisører og stylister i branchen.
Med en pris på 1249 kroner ligger dette glattejern i den normale ende, hvis man ønsker et godt og solidt kvalitetsglattejern. Det kan umiddelbart lyde af meget, da du nemt kan finde andre glattejern til den halve pris – med dette fra ghd er du dog garanteret et glattejern, der vil leve i mange år fremover og passe godt på dit hår. Hvad mere kan man bede om?
Fakta om glattejernet:
- Jernet afgiver negative ioner, som reducerer statisk elektricitet og giver et skinnende hår, da det indkapsler hårstråene
- Avancerede keramiske varmeplader, som skaber den ideelle antistatiske overflade
- Glattejernet bliver 185 grader
- På få sekunder bliver glattejernet opvarmet til den maksimale temperatur
- Glattejernet kan bruges over hele verden, da det tilpasser sig den strømspænding, der er i stikkontakten
- Slukker automatisk efter 30 minutters inaktivitet.
HH SIMONSEN® Infinity Styler Black
Dette glattejern fra HH Simonsen vil med garanti ikke skuffe dig! Hvis du elsker følelsen af luksus og vil dit hår det bedste, kan du gøre klogt i at købe dette glattejern. Dette glattejern kan nemlig noget helt specielt: de dobbelte titanium-coatede plader, du finder på glattejernet, indeholder nemlig olier og turmalin, som beskytter dit hår og giver dig et langvarigt resultat. Du kan altså både glatte dit hår og passe på det samtidig – det er rent win-win.
Glattejernet er sort med en let metallic/glimmer-effekt og har en lang række specialfunktioner indbygget. Du finder blandt andet et touch display og memory-funktion, hvor du kan indstille temperaturen, og om det er til fint, medium eller kraftigt hår. Det betyder, at glattejernet tilpasser sig din hårtype, så du er sikker på, at håret får den rette behandling.
Glattejernet kommer med et universalt strømstik, som betyder, at du kan bruge det i hele Europa og USA. Derudover varmer styleren op på blot fem sekunder og slukker automatisk, hvis det ligger urørt i længere tid. Du slipper altså for at vente flere minutter på, at glattejernet bliver varmt – det betyder, du kan komme ud af døren til tiden.
Med en pris på 899 kroner får du rigtig meget glattejern for pengene, samtidig med at du får alle de vigtige funktioner, som man ønsker, et glattejern har: hurtig opstart, skræddersyede programmer og automatisk slukning. HH Simonsen-glattejernet kan klart anbefales til prisen.
Fakta om glattejernet:
- Bevægelige plader: fordel når du skal lave krøller
- 80-120 grader
- Dobbelt titanium coatede plader
- Tre meter ledning
- Universalt strømstrik
- Praktisk heat protect bag medfølger, så du altid kan pakke glattejernet ned, selvom det er varmt.
Remington S1510 Ceramic Slim 220-glattejern
Dette glattejern fra Remington hører under en lidt anden liga end de tidligere nævnte. Prisniveauet er faldet kraftigt, og det betyder også, at dette glattejern ikke har alle de praktiske funktioner, som de førnævnte har. Det betyder dog ikke, at dette glattejern ikke passer til dig! Det er nemlig ikke alle, der har brug for alle de funktioner, der fås ved de dyrere modeller fra ghd og HH Simonsen. Hvis du kun en sjælden gang imellem glatter hår eller er korthåret eller mand, er det ikke sikkert, du har lyst til at betale over tusinde kroner for et glattejern – det er netop her, at dette glattejern fra Remington kan være det perfekte match til dig.
Dette glattejern har keramisk belagte plader, som beskytter dit hår ekstrameget og giver det et flot og skinnende look. Det tager glattejernet 30 sekunder at blive varmt, og det kan blive helt op til 220 grader varmt. De keramiske plader sørger for, at dit hår ikke bliver kruset eller beskadiget.
Med en pris på kun 269 kroner ligger dette glattejern i den lave ende af prisskalaen. På trods af den lave pris får du dog stadig meget glattejern for pengene – du må dig blot vinke farvel til enkelte bekvemmeligheder, som findes hos de dyrere modeller. Du kan dog altid være sikker på, at glattejernet beskytter dit hår mindst lige så godt som modeller fra ghd og HH Simonsen.
Fakta om glattejernet:
- Keramisk belagte plader
- Varmeindstilling på op til 220 grader
- Varmer op på 30 sekunder
- Tænd/sluk-kontakt på glattejernet.
Remington S7300 Wet 2 Straight-glattejern
Dette glattejern er igen fra Remington – det er dog noget anderledes end den første model. Dette glattejern er nemlig udviklet til at kunne glatte vådt hår! Ja, du hørte rigtigt, nu kan du glatte hår helt uden at skulle føntørre det først.
Glattejernet er helt specielt, og når du først har prøvet det, kan du med garanti ikke leve uden det. Det er særligt ideelt til mænd, som ikke gider bruge tid på at føntørre håret – du sætter blot glattejernet i stikkontakten og begynder at glatte håret – så tørrer det undervejs. Det er altså på en måde et to-i-et produkt, som sparer dig for tid på badeværelset om morgenen.
Det er dog vigtigt at nævne, at glattejernet ikke fungerer i 100 % vådt hår. Det skal være håndklædetørt. Du slipper dog stadig for hele processen at skulle tørre dit hår, før du glatter det. Du får både et meget glat look, samtidig med at det vil gå hele 86 % hurtigere end din normale hårrutine. Endnu en fordel er, at du slipper for at føntørre håret, som i høj grad er med til at gøre det kruset og usundt at se på.
Prisen ligger på 999 kroner, som er yderst fair for et glattejern der både kan føntørre og glatte håret i én og samme proces. Dine morgener på badeværelset bliver med garanti meget sjovere og lettere.
Fakta om glattejernet:
- Avancerede keramiske plader tilført antikrus-balsam
- Virker til både tørt og vådt hår
- 10 forskellige indstillinger fra 140 – 230 grader
- Klar til brug efter 15 min og bipper, når det er varmt nok til brug
- Bevægelige plader, som giver et jævnt tryk på håret
- Slukker automatisk efter en time
- Temperaturlåsfunktion
- Global spænding
- Drejbar ledning
- Varmebeskyttende opbevaringspose følger med, så du kan pakke glattejernet ned, mens det stadig er varmt.
Remington S6300 Colour Protect-glattejern
Dette glattejern er endnu engang fra mærket Remington. Igen kan dette glattejern noget helt specielt – det passer på din naturlige hårfarve! Men hvordan kan man lave et glattejern, der er ideelt til dette? Glattejernet har en unik farvebeskyttende belægning på varmepladerne, som reducerer farvefalmning og forlænger ligeledes levetiden på dit naturligt farvede hår.
Varmepladerne er gennemtrængt med mikrobalsampartikler, som overføres til håret, når der styles med glattejernet. Så undgår du falmning og bevarer den flotte, naturlige farve, som dit hår har. Derudover er glattejernet naturligvis også lavet til at glatte dit hår på bedste vis, og de runde kanter på jernet gør det også nemt at lave alle slags krøller i håret.
Prisen lyder på 799 kroner og må siges at være en meget fair pris for glattejernet. Det ligger dog i den højere ende, hvis man udelukkende sammenligner med glattejern fra Remington. Du betaler her for den farvebeskyttende belægning, som holder dit hår sundt og flot.
Fakta om glattejernet:
- Bliver varmt på kun 15 sekunder
- Har 30 forskellige indstillinger
- Kan blive op til 230 grader varmt
- 1,8 meter drejbar ledning
- Tænd-/slukknap og LED-indikator
- Global spænding
- Pladelås for nem opbevaring.
Konklusion
Der findes mange forskellige typer glattejern, og det gælder om at finde netop dét, som dækker ens behov og ønsker. Hvis du ikke så ofte bruger et glattejern, kan du sagtens nøjes med at købe et Remington til under 300 kroner. Hvis du derimod glatter dit hår hver dag og ønsker et glattejern, som også kan krølle håret, kan du med fordel købe et jern fra ghd – så er du sikker på, at dit hår ikke tager skade, og at det forbliver sundt og pænt at se på. Der er dog stor forskel på prisen, så du skal naturligvis også gøre op med dig selv, hvor meget du er villig til at give for et glattejern.